Brev:
2. tigerspring / babys udvikling

Hej Helen
Tusind tak for en god brevkasse - jeg har brugt dine svar til andre en del, men nu måtte jeg hellere melde mig selv ind, så jeg kan spørge om ting selv :)
Jeg har en lille og sød pige, som pt er 6 uger og 5 dage.
Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at hun er fint med udviklingsmæssigt og derfor vil jeg høre, om det kan være det 2. udviklingstrin vi oplever nu.
Da hun var omkring 3-4 uger havde vi en periode, hvor hun var meget tryghedssøgende, helst ville være ved mig og også helst ville sove ved mig. Det varede i nogle dage og efter det fik vi en pige, som kan smile bevidst (og gør det meget), som pludrer til både os og hendes legetøj, som kan dreje hovedet og følge os når vi går og som generelt er meget opmærksom og nysgerrig. Til 5-ugers undersøgelsen sagde lægen, at hun sjældent har set en så opmærksom baby i den alder (stolt mor!).
Hun er også god til at sove. Hun tager gerne to lure i løbet af dagen af 2-3 timers varighed (i barnevognen) og om natten sover hun 4-7 timer i streg, får mad og sover så nogle perioder af 1 1/2 - 2 timer.
Her de ...
... sidste par dage har vi dog haft en baby, som har haft svært ved at falde ordentligt i søvn i barnevognen - hun vågner efter 20-30 minutter og har svært ved at falde i søvn igen og sker det, så vågner hun lidt tid efter igen. Tager jeg hende derimod med indenfor til mig, kan hun snildt sove flere timer imens hun ligger ved mig. Jeg oplever også, at hun ofte gerne vil ligge ved mit bare bryst, ikke for at spise, men bare for at være tæt på det. Hun er mere pylret end normalt og vil gerne bare være ved mig.
Det minder meget om den periode vi havde for nogle uger siden - kan det være 2. udviklingstrin allerede?
Også - hun er den sidste uges tid begyndt at sutte meget på sine hænder. Først troede jeg det var et tegn på sult, men hun gør det også efter amning, så det kan det ikke være. Er det det der menes med at 'opdage sine hænder'? Jeg tænker det er et naturligt led i hendes udvikling, da små børn jo er kendt for at proppe alt i munden ;)
Hun er ikke begejstret for sin sut, så jeg lader hende bare sutte på sin hånd - er det ok?
Glæder mig til dit svar :)
Hilsen Jeanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.