Annonce

Annonce

Svar: 2. tigerspring / babys udvikling


27. marts 2017

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Jeanne

Stort tillykke med den lille pige og hvor dejligt at høre, at du har fulgt lidt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Hvor lyder hun dejlig og sød jeres lille datter og til at være rigtig godt med i sin udvikling. Naturligvis bliver du stolt og glad - det er præcis sådan, det skal være :)

De berømte tigerspring, som du spørger til, ligger normalt omkring uge 5, uge 8, uge 12, 19, 26, 37, 46, 55, 64 og 75 uger... MEN det er ikke sådan at børns udvikling går i stå i de mellemliggende perioder, og børn er naturligt forskellige, så nogle gange passer perioderne ikke helt. Og ja - det er fordi hun hele tiden udvikler sig både motorisk og mentalt, at du nogle gange oplever hende mere tryghedssøgende end andre gange :)

Med den alder hun har nu, så vil hun være mere bevidst i sin kontakt. Hun vil lytte til din stemme, når du taler, begynde at pludre mere og mere i dialog med dig, og hun begynder at skelne mellem flere forskellige lyde. Hun vil reagere på din kontakt, din berøring og kan begynde at komme med små gurglelyde og grynt - ligesom hun mere og mere tydeligt vil vise sin tilfredshed eller utilfredshed med de ting, der sker og din måde at være omkring hende på.

Hun kan også se farver nu og begynder også at genkende former. Det betyder, at hun f.eks. vil genkende puslepuden, billedet der hænger på væggen osv. Og du vil kunne se, at hun fokusere sit blik mere og mere på genkendelige ting. Når du giver hende mælk, vil hun måske kikke på dig, men nogle gange vil hendes blik også vandre hen bag dig og hun vil ligge og kikke på lyspletten på væggen eller lignende, som hun genkender og derfor finder tryghed ved.

Hun vil begynde at få mere og mere rytme, hvor hun spiser, sover, vågner og er aktiv, spiser og sover igen - og det bliver derfor lettere for dig at komme ud af huset, trille ture med barnevognen, få handlet lidt osv.

Og så er hun begyndt at smile bevidst - så dejligt - det er lige til at få tårer i øjnene af:) Det helt nyfødte udtryk forsvinder - hun strækker kroppen mere ud nu, kan løfte hoved og skuldre fra madrassen, når ...


Annonce

... hun ligger på maven. Hun begynder at følge dig mere og mere med øjnene, kikker efter ting og vil stille og roligt have glæde af at ligge under et aktivitetsstativ, hvor hun kan kikke på tingene, der hænger over hende og måske forsøge at slå ud efter dem...

Det er super, at hun også er begyndt at komme hængerne i munden - også her er hun tidligt ude, og det er helt naturligt, at hun sutter på sine hænder. Du bør dog være opmærksom på, at hun ikke bør begynde at sutte bevidst på sin tommelfinger, for den vane kan godt hænge ved og den kan være svær at komme væk fra. Så hvis hun begynder at blive meget bevidst om dette, så kan det være en god idé at erstatte fingeren med en sut. Det kan være svært at komme væk fra at sutte på tommelfinger, fordi den jo altid er ved hånden... :) Men som sagt er det helt naturligt, at hun begynder at sutte på sine hænder nu.

Når søvnen ændrer sig lidt lige nu, så er det fordi hun oplever verden mere og mere bevidst og får rigtig mange stimuli i løbet af dagen. Og det er svært at koble fra, samtidig med, at det giver ekstra drømmeaktivitet, når hun skal sove, så hun sover derfor også mere uroligt. Du vil sandsynligvis kunne se, at hun drømmer meget, når hun sover. Hun kan ligge og smaske, småklynke eller ligge og smile i søvne, ligesom øjnene kan køre under øjenlågene.. Det er helt normalt :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hun er som sagt rigtig fint med i sin udvikling, og det lyder som om, at du gør alt det rigtige og gode. det er rigtig godt, at du lytter til hende og fornemmer, hvad hun har behov for - og så følger dette. Så når du fornemmer, at hun har brug for at mærke dig, brug for en beroligende hånd eller nogle gange blot brug for at sove tæt ved dig, så er det fint, at du følger dette.

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I den beskriver jeg uge for uge og måned for måned, hvad det er der sker, hvordan barnet kommunikerer, sanser og oplever sin omverden, hvordan det sover, spiser, leger og hvilke udviklingsmæssige milepæle, der hører alderen til :)

Rigtig meget held og lykke :)

- og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce