Svar: Amning og kød i kosten
Kære Catrine
Først efter 9 mdr´s alderen anbefales det at man kan give mere komælk end erstatning/ammemælk og da amningen går så godt hos jer, er der intet i vejen for at du fortsætter med dette. Måske vil hun selv sige fra i løbet af de næste to måneder og måske vil du amme til hun er 1 år, måske mere og det er helt fint.
Da du ammer så meget som du gør, må din datter gerne få sødmælk eller vand ved siden af maden i en kop. Men da hun nu er blevet 8 mdr (og tillykke med dagen), så vil det være en god idé at du ikke fortsætter med at amme 5-6 gange i løbet af dagen, men prøver at sætte det ned til 3-4 gange dagligt og fra 9 mdr´s alderen 2-3 gange dagligt. Mælkemængden skal fra 9-12 mdr´s alderen nedsættes langsomt således at hun fra 1 års alderen tilbydes 500ml mælk dagligt og dette er incl. en portion yoghurt.
Når man ammer meget og når barnet generelt drikker meget mælk, så er der en risiko for at mælken tager pladsen op for den noget mere nærende og varierede mad, som din datter har behov for med den alder hun har nu.
Samtidig kan man sige at hendes alder jo også giver mulighed for netop at få kød og fisk på andre måde end i grøntsagsmos. Fra 8 mdr´s alderen begynder de fleste at kunne tygge, - det er svært og øvelse gør mester. Men det betyder at du kan forsøge at servere lidt rugbrødshapsere og også her kan du give lidt kødpålæg (leverpostej til at begynde med) og hun kan spise pastaskruer med kødsovs, ris og boller i karry, fiskefrikadeller og alm. frikadeller, laks i ovn osv. Muligheden for at spise kød og grøntsager i stykker ...
... bliver meget bedre her i alderen 8-9 mdr.
Hvis du blander kød og fisk i grøntsagsmos, så lad det være helt fint hakket (kør det igennem en persillehakker), eller prøv at give hende små stykker af forskellig mad på en tallerken og lad hende selv prøve at spise med fingrene. Ved siden af de små stykker, som hun selv kan styre, kan du prøve at have grøntsagsmosen stående, så hun sideløbende også får noget af dette. Det behøver ikke være enten eller, men kan også være både og.
Du kan variere maden således at hvis hun spiser enten lidt kød og grønt til frokost, så er det okay at hun ikke spiser så meget af det samme til aften. Generelt er det en god idé at tilbyde lidt af det hele og give hende det samme som I andre spiser. Børn kan være meget selektive, men netop derfor er et lille udvalg en god idé. Det der ikke ryger ned den ene dag, ryger så ned den næste.
Der er så vidt jeg ved ikke nogen faste regler for hvor meget hun skal spise af bestemte madvarer dagligt. Med den alder hun har lige nu er det vigtigste at hun tilbydes en varieret og sund kost (dvs ikke for meget sukker) og at hun således bibeholder sin naturlige lyst til at spise. Princippet er også hellere små og hyppige portioner end få og store portioner og så plejer jeg at sige at det er en god idé at lade maden på tallerkenen variere i farverne. Det er godt at dele madvarerne ud, i stedet for at piske det hele sammen og det er en god idé at der er flere farver mad på tallerken (gul, rød, grøn). Maden skal appelere til synet og give appetit.
Fortsat held og lykke med hende og god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

