Svar: Skyder ryg og er svær at tilfredsstille
Kære Lykkelige hønemor
Tak for dit brev :) Og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Da din datter vejer 8 kg og nu er 6 måneder gammel, så vil hendes døgnbehov være 110 ml x 8 = 880 ml. Fordelt på 6 flasker svarer det til 146 ml i hver flaske. Du bør derfor lave ca 150 ml til hende og tilbyde flasken ca hver 4 time - og så må hun her selv regulere, hvor meget hun vil have. Nogle gange spiser hun måske hele flasken, andre gange spiser hun mindre og den fleksiblitet er nødt til at være der. Det kan også sagtens være sådan, at hun måske kun spiser 100 ml i løbet af dagen men spiser 200 ml af flaskerne om aftenen eller tidlig morgen. Det er derfor helt fint, hvis hun spiser mere om natten - det vigtigste er, at hun får sit behov dækket.
Du bør også lave hendes grød og mos med modermælkserstatning og derudover bør du tilbyde hende vand af kop, så hun også får sit væskebehov dækket den vej igennem. Du skriver, at hun ofte kun spiser halvdelen eller ⅔ af sit mælkebehov - det vil sige mellem 300-450 ml.. Det synes jeg er i underkanten. Hvis hun fortsætter med at drikke så lidt af flasken, så synes jeg lige du skal tale med lægen om, hvor lidt hun må indtage. Jeg vil sige at en minimumsgrænse må være 500 ml mme - og derudover skal du så sikre hendes væskeindtag med vand af kop og stadig bruge mme i grød og mos...
du skal naturligvis også medtænke, om du giver hende for store mængder skemad. Det er godt, hvis hun er glad for grød og mos, men det kan nogle gange være nødvendigt at du holder lidt igen. Det er altså bedre, at hun spiser 1 dl. grød og mos - og hun så efterfølgende tager imod sin flaske, end at du giver hende 2 dl. grød og mos og hun så bagefter afviser flasken. Derfor skal du forsøge at finde den balance, som giver hende skemad, men som samtidig levner plads til mælken.
Nogle gange kan det godt være alderen, som gør at barnet afviser ...
... flasken. Det kan være at hun er træt af smagen af mme, fordi hun har fået det længe, så nogle gange kan det være en god idé at prøve med en anden type erstatning, fordi de alle smager lidt forskelligt.
Og så er der naturligvis også børn, som trives bedst med få men store flasker, så hvis hun vil trives bedre med at få de ca 880 ml fordel på 4-5 flasker i stedet for på 6 flasker, så er det naturligvis også helt okay. Det betyder, at hun så bør drikke 175-220 ml i hver flaske i stedet...
Du skal altid holde øje med hendes vandladninger. Hvis hun ikke drikker nok, vil hun heller ikke tisse nok. Så længe hun har gode våde tissebleer - 6 i døgnet - så burde hun få sit behov for væske dækket. Urinen skal også være klar og ikke gul :)
Med hensyn til den motoriske udvikling, og du synes, at hun er gået lidt i stå her, så kan det sagtens hænge sammen med, at hun lige nu i stedet koncentrerer sig om at pludre, øver lyde, øver sig i at tale. Hun vil pludre højt, lave læbelyde, dybe svælglyde, grine og nogle gange skrige højt - og børn kan ofte ikke det hele på en gang, så i de perioder, hvor de øver sig motorisk, så siger de måske ikke så meget, og i de perioder, hvor de så øver sig i at tale, ja så bruger de sig ikke så meget motorisk... :)
At hun er begyndt at skyde maven frem, skyder ryg, læner sig til siden osv. lyder dog som træning... det lyder som om, at hun øver sig i at finde sin balance, finde ud af at rygge frem i stolen, skifte stilling, når hun sidder osv. Jeg kan naturligt ikke se, hvad det helt præcist er, at hun gør - men det lyder umiddelbart helt normalt og som en del af hendes naturlige udvikling lige nu :) Er du i tvivl om, hvorvidt det er normalt, så kan du altid filme det med din telefon og vise det til jeres læge :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

