Svar: 10 måneder - mælk og mad
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Da jeres datter starter i vuggestue om 14 dage, så synes jeg faktisk ikke, at du skal ændre på noget lige nu...
Jeg tænker, at du måske skal lade vuggestuen vurdere, hvorvidt en flaske før middagslur er nødvendigt eller ej. Det kan godt være, at det vil være rart for jeres datter at få en flaske, før hun skal sove. Alt vil være nyt - nye voksne, nye børn, nye rutiner, nye regler - og flasken er noget hun kender og er tryg ved. Så det kan måske hjælpe hende til en bedre middagslur, og jeg synes muligheden bør være der.
Det kan også sagtens tænkes, at hun vil begynde at sove anderledes, når hun starter i vuggestue og hverdagen ændrer sig markant.. Det kan f.eks. godt tænkes, at hun vil blive mere træt, så hendes middagslur vil ligge tidligere, end den gør lige nu - og derfor vil der ikke være behov for et mellemmåltid eller mælk før hun puttes til sin middagslur. Så den overvejelse vil ikke længere være nødvendig...
Nogle gange vælger de også at servere mælk til frokost i vuggestuerne, men det er ikke sikkert - i mange institutioner har man lavet det om, efter at man ikke længere giver komælk.. men hvis hun tilbydes mælk sammen med sin mad til frokost, så er behovet for flaske før middagsluren naturligt mindre.
Med den alder hun har vil det ofte være passende med to flasker dagligt, og de kan ligge før middagslur og før putning om aftenen, ...
... eller de kan ligge aften og sen aften - eller for nogen børn aften og en gang i løbet af natten... Det betyder faktisk, at jeres datter måske godt kan have brug for at få 2 flasker om aftenen eller natten, og I må prøve at vurdere, hvad der vil fungere bedst. De fleste børn trives rigtig godt med at få en flaske, som en fast del af deres putteritual, og derefter så er det forskelligt, hvor længe de sover. Nogle gange kan I med fordel tilbyde flaske, før I selv går i seng. Det man kalder et drømmemåltid. Andre gange er det bedre at lade hende sove og så give hende flaske, når hun måske vågner af sig selv kl 02, hvor hun så vil spise mere og derefter sove videre...
Hvor meget flaske hun har behov for hænger naturligt også sammen med, hvor meget hun i øvrigt drikker i løbet af dagen. Og I skal naturligvis sikre jer, at hun får væske nok hele dagen igennem, så hun ikke af den grundsøger flasken ekstra om natten.
Hvis hun får en flaske "for meget", som I gerne vil væk fra, så vil det være godt at trappe ud af den, så hun får mindre og mindre, og på den måde til sidst helt kan undvære den:) Samtidig med at I trapper ud af flasken, så kan I sætte noget andet i stedet - måden I kærtegner hende på, beroligende ord, en putteklud eller lignende, som så på sigt vil træde i stedet for flasken.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :) Også med start i vuggestue!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

