Annonce

Annonce

Svar: Forberedelse til amning


1. april 2017

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at graviditeten skrider stille og roligt fremad, og der ikke er længe til, at du bliver mor igen :)

Mange kvinder vil ofte mellem tredje og syvende dag efter fødslen opleve ømme brystvorter. Barnets tunge er ru, og det slider lidt på brystet. Når barnet arbejder på brystet, trækker det din brystvorte langt ind i munden, og det kræver en vis elasticitet samt tilvænning. Derfor vil du kunne mærke, at dit barn bliver lagt til - og det kan godt gøre lidt ondt lige der, hvor den lille begynder at die, men inden for ca. 30 sekunder bør det ikke længere gøre ondt - og som udgangspunkt skal det ikke gøre ondt at amme.

Hvis du har smerter, når du ammer, så er det vigtigt, at du får hjælp til at tjekke dit barns sutteteknik, for det vil ofte være tegn på, at den lille ikke har rigtig fat.

Man kan godt købe forskellige brystvortecremer og de fleste undersøgelser viser, at der ikke er nogen forskel på smerter og opheling af sår, om du smører dine brystvorter med creme eller ej. Et enkelt studie har vist, at en lanolincreme kan give en vis beskyttelse, fordi den danner en hinde, som tillader brystet at hele indefra.

Hvis du vælger at bruge en ...


Annonce

... brystvortecreme, så skal du sikre dig, at det er en creme, som dit barn kan tåle at få i munden - derfor bør du ikke bruge en creme, som du i princippet ikke selv ville spise :) Selvom du vasker cremen af, før du lægger dit barn til, vil du sandsynligvis ikke kunne fjerne al cremen, og dertil kommer, at den hyppige vask slider ekstra hårdt på dit bryst, og det kan så gøre, at du faktisk får mere ondt...

Har din læge udskrevet en creme eller salve til dit bryst som led i behandlingen af f.eks. svamp, eksem eller lignende, skal du naturligvis følge lægens ordination. En svampeinfektion kan gøre MEGET ondt, så det skal også udelukkes, hvis du får smerter af at amme...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En god nyhed er, at mælken ofte løber hurtigere til, når det er 2. gang, og det kan derfor godt være lidt lettere at amme nu, end du oplevede det efter første fødsel. Og så er børn jo forskellige og har dermed også forskellige sutteteknik, så måske den lille ny vil die på en anden måde, og dine smerter derfor naturligt være mindre :)

Håber du kan bruge dette lidt videre og krydser fingre for, at du får en god fødsel og et uproblematisk ammeforløb. Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Amning og Flaske" :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce