Brev:
Besvær med putning
Kære Helen,
Jeg har flere gange læst breve med dine svar herpå hjemmesiden, og fundet stor hjælp i dem. Derfor har jeg nu valgt selv at skrive, da jeg denne gang har brug for specifik hjælp til vores familie.
Vi har en søn på 2 år (han fyldte år den 27.3.), og den sidste måned har vi haft seriøse problemer med putningen. Vores søn hedder T. Jeg er nød til at give den en lidt længere beskrivelse af hvad vi som familie, har "gennemgået" det seneste år, da jeg føler det er væsentlig ift. situationen..
I december sidste år, flyttede vi fra Danmark til Spanien. Jeg afsluttede min barsel dernede, men var hjemmegående med T., imens far arbejdede.. Af den grund var T. hjemme hos mig hele dagen, og blev ikke passet af andre. Vi tog dette valg, fordi jeg gerne ville, og fordi vi altid har haft indtrykket af, at T. var en smule "sensitiv". Dette indtryk kommer af, at han sov meget dårligt (sover dårligt), hvis der sker for mange ting, blev utryg ved andre mennesker, kun ville sove tæt hos os .......... Alle de ting man kan læse, at "sensitive" børn har svært ved ....... Passede/passer også på vores søn.
Da T. er 10/11 måneder, finder vi ud af, at jeg igen er gravid. Dette var ikke noget vi havde planlagt, så det kom bagpå os ift. vores planer med at bo i Spanien. Vi besluttede efter stor overvejelse, at vi ville flytte tilbage til DK. Dette gjorde vi i november 2016 - altså for 5 måneder siden.
Det var en stor og omfattede flytning, og jeg var højgravid, så tingene var hårde for os. Det er jeg sikker på, at T. kunne mærke. Da vi kommer til DK, er far hjemmegående i 2 måneder, fordi han havde fundet nyt arbejde, og dermed var der et skift. Vi hygger os, og inden vi får set os om, får vi en lillesøster. Lillesøster bliver født i slutningen af december, og i starten af januar, begynder vi at køre T. ind hos en dagplejer. Vi tager det stille og roligt, da far stadig er hjemme og det er ham, som står for indkøringen, da jeg ammer og tager mig af vores nyfødte døgnet rundt.
Efter en måned er T. kørt ind hos dagplejeren, og det passer med at far skal starte på arbejde den 1. februar 2017.
Det går okay de første 2 uger, men herefter begynder fars arbejde at trække meget ud. Han har stort ansvar på arbejdet, og ender med først at være hjemme efter kl 18 i hverdagene. Det betyder, at jeg er meget træt, og føler mig utilstrækkelig overfor vores små børn, som begge ikke er i ...
... stand til at behovsudsætte. Vi spiser ofte ikke aftensmad sammen med far, da han er på arbejde, og han ender ofte med at komme hjem tæt på kl 19, hvorefter T. skal i seng kort efter.. Det vil han bare ikke. Han skriger som en gal, og det kan varer i timevis. Jeg aner ikke hvad vi kan gøre for ham, og jeg føler vi gør alt forkert.
Vi kan på ingen måde gå indefra hans værelse før han sover (det har vi faktisk aldrig kunnet), uden han skriger helt vanvittig meget. Det er virkelig hårdt at se ham sådan.
Vi har siden han var 1 år, lagt ham i hans seng efter han havde fået mælk/ammet, og derefter lagt på hans værelse indtil han sov. Det gik fint indtil for 1-2 måneder siden, men nu er det virkelig blevet svært. Han vil ikke i seng, han vil ikke læses for, synges for, eller noget - OVERHOVEDET. Han græder bare utrøsteligt.
Det skal siges, at vi aldrig har gået fra ham, før han sov. Det vil han simpelthen ikke have, så vi har valgt at blive, da vi føler, at det er vigtigt, at han er tryg. Men nu er vores tilstedeværelse ikke længere nok.
Han har sine bamser med i seng, sover i tremmeseng, og på sit eget værelse.
Når vi aå endelig har fået ham til at sove, og kan gå fra værelset, så vågner han mellem 01-04 med det største skrig, og far går indtil ham. Han græder utrøsteligt indtil far har taget ham op, og de sammen kan sove videre på den madras som ligger på gulvet på hans værelse.
Spørgsmålene:
Har vi gjort noget forkert i alt det her, og hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? (Vi har været meget opmærksomme på at holde rytmer, og andre tryghedsgivende ting gennem flyttekaos osv).
Er det aldersbetinget, eller er det fordi T. har gennemgået for mange ting? Hvis, hvad vil du forslå vi gør herfra?
Er det en god ide, at flytte hans tremmeseng indtil os i soveværelset? Så føler han måske, at vi er tættere på, og derved oplever større tryghed? (Vi har talt om det, men vi kunne være bange for at børnene vækker hinanden om natten, og søvnen for os alle bliver endnu dårligere end den i forvejen er).
Kan det være savn til far, og evt også til mor, som han nu deler med lillesøster?
Kan det være, at han ikke kan lide at være i dagplejen? Han græder ofte mår vi aflevere ham, men vi får at vide at han har det fint i løbet af dagen.
Jeg håber du kan finde rundt i mit lange brev, og evt give nogle svarmuligheder til mine spørgsmål.
Tusind tak.
Med venlig hilsen
T.´s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder