Svar: Drikker hun meget?
Kære Rikke
Det er rigtigt at et stort væskeindtag kan være et symptom på sykkersyge. Men det er dog ikke eneste tegn, andre tegn er stor træthed og det at man generelt virker uoplagt, at man tisser og har nedsat appetit og vægttab. Nogle lider også af svampeangreb for neden.
Umiddelbart tror jeg ikke du skal være bekymret, da din datter jo i øvrigt lyder til at stortrives. Hvis du er bekymret så kan du dog altid kontakte jeres læge og få en lægelig vurdering. Det er rimelig nemt at kontrollere diabetes ved en urinprøve eller en blodprøve.
Mange børn er faktisk rigtig gode til at drikke (bare vi voksne var ligeså gode til at huske det) og det er rigtig godt. Det er meget fint at du sørger for at give din datter vand og lidt juice, - mælk må hun også gerne ...
... få, men vær opmærksom på at en portion yoghurt også tæller med i det samlede regnskab. Det anbefales at hun får ca 500ml mælk/mælkeprodukt om dagen, dvs at et lille glas mælk 2 x dgl, en portion yoghurt og en ostehaps, så er hun dækket ind. Det er vigtigt at mælkemængden ikke overstiger de 500ml da mælken så tager pladsen for anden mad.
Med hensyn til væskeindtag skal du også tænke på at din datter sandsynligvis bevæger sig rigtig meget og der er 'fart over feltet'. Det bliver man tørstig af.
Et lille barn skal, i forhold til sin størrelse, have ret meget at drikke i løbet af dagen. Især på varme dage og hvis barnet leger lidt vildt og jeg synes umiddelbart ikke din datters tørst virker alarmerende:o)
Tak for dine pæne ord. Dejligt at kunne være til nytte.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

