Svar: Er det okay med kun 1 lur
Kære Anne-Sophie
Tak for dit brev :)
Det er helt okay, at jeres dreng selv er gået over til at sove en lidt længere middagslur i løbet af dagen. Det betyder naturligt, at han går tidligt i seng, men generelt lyder han til at have en tidlig rytme, og samlet lyder det som om, at han får den mængde søvn, som han har behov for og han lyder til at trives rigtig godt :)
I skal dog være forberedt på, at det godt kan ændre sig, så han måske i 12-13 måneders alderen pludselig får behov for 2 lure igen. Rytmen kan ændre sig i takt med at han bliver ældre og motorisk og mentalt udvikler sig mere og mere - og den kan også ændre sig i takt med, at han starter i dagpleje eller vuggestue, eller hvad jeres planer nu er. Og det skal der naturligvis være plads til, og I må forsøge at følge ham, og det han viser behov for.
Med hensyn til sygdom, så kan det slå enhver ud, og det lyder som om, at han har været hårdt ramt. Det er synd, at han har tabt sig - og det bedste I kan gøre er at blive ved med at tilbyde ham små måltider af gangen og også stadig energiberige hans kost ved at bruge mme i grød og mos, tilsætte ekstra fedtstof osv. Han må gerne, med den alder han har nu, tilbydes lidt sovs, som I andre også spiser - det kan være en måde at ...
... give ham lidt ekstra fedtstof på og også give maden lidt mere smag :)
Medtænk også de sunde fedtstoffer, der feks. findes i fede fisk og i avokado og lignende, så han får en variation af fedt. Giv ham f.eks. makrel, sildepostej, rognguf, torskerogn, rejer, muslinger, fiskefilet, laks, fiskefrikadeller osv. Og varier også mellem forskellige planteolier og smørbare produkter.
Også protein vil være godt. Protein findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter og derfor vil det være rigtig godt, at du medtænker disse ting i hans daglige indtag. Han kan f.eks. sagtens få ½ hårdkogt æg en gang imellem, ligesom han kan få en æggepandekage, og fuldkorn kan han få via grød og fiberholdigt brød - dog uden hele kerner :)
Hvor hurtigt han øger sin vægt kan jeg desværre ikke sætte tal på, det afhænger helt af, hvor meget han spiser og hvor meget energi han bruger - og han er jo rigtig godt igang motorisk - kravler, rejser sig, forsøger at gå rundt... så han bruger sig selv rigtig meget. Og det er helt fint. Prøv at holde fokus på at han trives og lyder til at udvikle sig i god retning mere end på, hvor meget han vejer lige nu.. og hjælp ham så med at få appetitten tilbage stille og roligt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

