Svar: Forskel på Allomin 1 og 2
Kære Stine
Allomin 1 er modermælkserstatning, der kan gives fra fødslen som hel eller delvis erstatning for modermælk. Allomin 1 kan gives som eneste ernæring de første 4-6 måneder og derefter som tilskud til den øvrige kost.
Allomin 2 er en tilskudsblanding, dvs gives som tilskud til anden kost. Men allomin 2 adskiller sig fra andre tilskudsblandinger ved at være et fuldgyldigt mælkeprodukt, hvilket betyder at barnet kan leve af dette alene. Allomin 2 tilgodeser barnets næringsbehov, når det i perioden fra 4-6 måneder og til 1 årsalderen gradvist overgår til en mere blandet kost.
Allomin 2 mætter mere end allomin 1. Man ser nogle gange at de børn som har fået erstatning fra fødslen, skal have forholdsvis store mængder for at blive mætte og vokse nok. I et sådan tilfælde kan det være en god idé at man, når barnet bliver 4 mdr, skifter til allomin 2 i stedet for. På den måde kan barnet få samme næringsindhold, men gennem lidt mindre mængde.
Hos børn der fuldt trives med allomin 1 er der ingen grund til at skifte til allomin 2.
Til børn der er blevet fuldt ammet til de er 6 mdr og her fortsat ...
... ammes, men hvor man ønsker et alternativ til sødmælk og et supplement til modermælk og skemad, vil jeg anbefale at man giver allomin 2 eller en anden tilskudsblanding.
Når ens barn er 4 måneder, behøver man ikke længere koge vandet, hvis man blot skal tilberede 1 flaske, der gives umiddelbart efter. Allomin 1 pulveret har den bedste opløselighed ved 40-50 °C, men kan man opløse pulveret fuldstændigt i koldt vand, er det ok.
Det samme gælder brugen af brik og dermed færdig lavet erstatning. De kan serveres kolde eller opvarmede. Det anbefales at mælken gradvist gøres koldere og er man på tur, kan brikken passende ligges under dynen, så den har barnets kropstemperatur ved servering. Mælk der gives i store mængder på flaske bør serveres opvarmet, men mælk der gives i slurke af en kop, kan langsomt gøres køligere, således at barnet ved 6 mdr. alderen kan tilbydes kold mælk (ligesom f.eks. sødmælk).
Håber dette er forklaring nok, - det er en jungle at finde ud af erstatning:o) Og tak for din hilsen, jeg har det rigtig godt og nyder forårets komme. Jeg hører til dem der næsten ikke kan få sommer, sol og varme nok:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

