Svar: Samsovning - 3 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint, at I sover i samme rum - lillebror i sin lift og storesøster i egen seng men i jeres soveværelse. Alle lyder til at trives på denne måde, og det er godt :)
Lillebror vil snart have brug for at sove i egen seng - han har brug for en tremmeseng, og jeg vil foreslå dig, at du starter med at stille liften i tremmesengen. Det vil for det første gøre, at han vænner sig til at sove der - vænner sig til omgivelserne - og samtidig vænner storesøster sig til, at han sover der. Og stille og roligt, så tager du ham ud af liften og putter ham så direkte i tremmesengen. Samme ritual, som du bruger nu, hvor du putter ham i liften, men i stedet i tremmesengen.
Måske er det muligt at koble hans seng til din seng, så I ligger sammen, men stadig på afstand af hinanden. Det kommer naturligt an på, hvor præcist storesøster sover, og hvor meget plads I har... Når I er alene hjemme, så kan lillebror blive puttet i sin seng og storesøster måske få godnathistorie i jeres seng - og derefter kan hun så også blive puttet i egen seng. På den måde kan hun måske bedre acceptere, at lillebror ligger ved siden af dig, fordi hun stadig får masser af nærhed, starter med at sidde i din seng, får læst historie der osv. før hun så skal sove. I er altså stadig sammen og prioriterer hinanden. Der gøres lidt ekstra ud af putningen.
Hun skal naturligvis lære, at hun ikke skal hoppe rundt i hovedet på lillebror, og at han skal have lov til at sove i sin seng, men det er vigtigt, at hun også føler sig set og prioriteret, når det er sovetid - og jeg tænker, at en godnathistorie måske kan hjælpe på dette.
Lillebrors alder vil naturligt spille ind. Det kan godt være, at storesøster i en periode vil skulle tidligere i seng end lillebror - mange børn vil i 3-4 måneders alderen have en rytme, hvor de går sent i seng for natten... Hvor han, når han bliver 6 måneder, ofte vil trives godt med en puttetid omkring kl 19.30-20 - ofte samme tid, som ...
... storesøster måske plejer at falde i søvn, og derfor bliver det på sigt lettere at putte dem samtidig. Lillebror kan godt ligge og lytte til din stemme, din godnathistorie osv. Selvom han ikke forstår, hvad du siger, kan han godt finde roen ved din stemme, og de rutiner I har.
Hvis det bliver sådan i en periode, at lillebror må puttes tidligere end storesøster, så kan det også lade sig gøre - så må du putte ham først og derefter må du så prioritere at sidde sammen med hende, læse lidt historie osv. så hun oplever, at der er tid til hende, når lillebror sover :)
Der vil naturligt være lidt urolige perioder, og selvom du lige nu kan putte dem til samme tid, så vil de som nævnt sandsynligvis i løbet af de næste 1-2 måneder begynde at sove på forskellige tider og have forskellige behov - og så er det naturligt svært. Men tiden arbejder for jer... Det kan naturligt også spille ind, hvorvidt du ammer eller giver flaske, ligesom I forældre nogle aftener vil kunne hjælpe hinanden, så far tager sig af lillebror, imens du putter storesøster eller omvendt - og de aftener, hvor du så er alene om opgaven, må du forsøge at gøre det, som lige den aften virker til at ville kunne fungere bedst. Uden at du så bekymrer dig om, hvorvidt det er gode vaner for fremtiden eller ej.. det vigtigste er, at børnene får den søvn, som de har behov for og at de forbinder det at sove med noget trygt og rart.
Storesøster bliver naturligt også ældre, og det betyder også, at hun begynder at kunne forstå flere ting, og I så småt kan lave små aftaler med hende. Det bliver lettere for hende at vente på tur og forstå, at du lige er nødt til at give lillebror en ren ble, mælk og putte ham - for derefter er der godnathistorie for hende.. så også i forhold til storesøster, vil tiden naturligt arbejde lidt for jer...
Så.. du er nødt til at se hvad tiden bringer og tage en periode af gangen. Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

