Svar: Nye fødevarer på ferien eller ej?
Kære lykkelige mor
Tak for dit brev, og hvor lyder det bare dejligt med en uge på Rhodos! :)
Som udgangspunkt tænker jeg, at det ofte er en god idé at udnytte rejser til at give børn nye fødevarer og opleve nye smage, nye retter.. Jeg synes, det er godt at udnytte rejser til at lade børn møde ny og spændende mad...
Jeg forstår dog godt dit spørgsmål, fordi jeres rejse falder sammen med, at jeres datter bliver 6 måneder og derfor skal introduceres til f.eks. kød og fisk i sin grøntsagsmos - og her kan I naturligvis godt vente en uge, til I er hjemme igen, hvis du fornemmer, at det vil fungere bedst. Om det er en uge før eller senere, at I begynder med kød eller fisk, spiller ofte ikke nogen større rolle. Modsat - hvis I på hotellet har mulighed for at få en ret, som I tænker passer godt til hende, så synes jeg også, at I skal give hende den ret, og ikke være så bekymrede for, om det bliver for meget for hende. Hun må også meget gerne blive tilbudt lidt brødskorper, friske bløde frugtbåde, en kartoffelbåd eller lignende i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Derfor har du ret i, at det er vigtigt ikke at bekymre sig formeget, men gør det så naturligt som muligt og blot glæde dig over de indryk og ...
... oplevelser, som hun naturligt får... :)
Hvis I fornemmer, at det bliver for meget for hende - fordi hun netop er født lidt før tid og derfor godt kan føle at verden overvælder hende, og hun bliver for ked af det, grædende osv. - så er det fint, at du forsøger at holde fast i det genkendelige og dermed trygge. Det gælder så ikke kun maden, men rytmen generelt, hendes putterutiner, spise- og sovetider, tidspunkter for leg og aktivitet osv. Jo mere genkendeligt, jo mere rolig vil hun naturligt blive. Derfor må ferien blive lidt på hendes præmisser, og hvad hun virker til at ville trives bedst med.
Det kan være en god idé at medbringe færdiglavede grødprodukter eller lignende hjemmefra, som blot skal laves med kogt vand. Og så medbringe en lille rejse el-koger. Det giver jer mulighed for at lave lidt grød til hende på værelset, så hun kan få lidt at spise, hvis jeres spisetid ikke helt passer, netop fordi det jo er ferie, og det hele godt kan køre lidt forskudt. I restauranten kan hun sidde med ved bordet i en høj stol, tilbydes lidt mos, eller lidt mad i hånden - hvad der nu er mulighed for at få, hvor I skal bo - som hun kan gumle på selv.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og rigtig god rejse! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

