Svar: Mad til baby - 6 mdr.
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at risgrød ikke fungerer hos jer, det reagerer hun voldsomt på i maven, og der er ingen grund til at give jeres datter ris. I stedet kan I give hende majsgrød, boghvedegrød, hirsegrød, quinoagrød, havregrød og øllebrød. Du kan lave grøden selv og bruge den modermælkserstatning, som hun er vant til at få - så smager det lidt mere genkendeligt og hun vil sandsynligvis bedre kunne kapere det i maven.
Men du må også gerne købe forskellige grødprodukter til hende - fordelen ved at købe færdiglavet babymad er, at hun så for mere variation og forskellig smag - og da hun lyder til at være kørt lidt træt i noget at det hun har fået og lysten ikke rigtigt er der lige nu, så er det godt at motivere hende til at spise ved netop at tilbyde variation.
Det samme gælder grøntsagsmos - hvis hun i en længere periode har fået kartoffelmos med gulerod og blomkål, så kan hun naturligt køre træt i dette og derfor afvise mosen. Hun må få stort set alt nu: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Du må meget gerne forsøge med rodfrugter, de har ofte en sød smag, som mange børn godt kan lide. Du skal dog være opmærksom på, at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må gene få det, men ikke i større mængder. De bør højst udgøre 1/10 af mosen, og hvis der er tale om en ren rodfrugtsmos bør der gå 14 dage imellem, at du serverer den.
Du kan også i forhold til grøntsagsmos købe dette på glas. Det giver også mulighed for at tilbyde hende variation og hun kan få lidt af gangen, så hun gradvist vænnes til det.
Og ja - så skal hun igang med kød og fisk i sin mos. Det skal koges eller laves i ovnen. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, ...
... kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk, og det må hun også meget gerne få. Prøv at tage udgangspunkt i den mad, som I andre spiser, så I spiser samme ved bordet og spiser nogenlunde det samme:)
Hun skal op på 3 måltider dagligt nu - og det betyder, at I bør starte med 2 måltider frokost og aften nu - og i løbet af de næste 7-10 dage, så øger I hende til 3 måltider dagligt, så hun tilbydes morgengrød fast. Og stille og roligt skal hun så også tilbydes mellemmåltider. Nu hvor hun er 6 måneder gammel, så går det faktisk ret hurtigt :)
Hun skal stadig have mælk som hun plejer, men stille og roligt vil skemaden begynde at fylde mere og antallet af flasker skæres ned. Det betyder, at hvor hun nu ofte vil trives med 6 flasker i døgnet, så skæres ned til 5 flasker og i 7 måneders alderen vil de fleste børn ofte trives med 4 flasker - disse fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at det er flaskerne formiddag og eftermiddag, der forsvinder - her erstattes i stedet med et mellemmåltid. Gradvist skal hun således lære at sove formiddagslure uden at få mælk først, men i stedet tilbydes mellemmåltid og vand af kop.
Hun skal ikke tilbydes jerntilskud, men vil være fint dækket via sin erstatning og via grød og mos med kød og fisk - frugtmos fremmer også optagelsen af jernet :)
Og så vil det være rigtig godt, at I også begynder med lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde med, gumle på osv. Det vil for det første styrke hende mundmotorisk, men det vil også hjælpe hende til at finde ud af, at det er spisetid og gøre hende mere parat til, at I giver hende lidt på en ske - og så vænner hun sig til ny smag og konsistens :) Det kan også være med til at gøre det lidt sjovt at spise igen....
Håber I kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

