Annonce

Annonce

Brev:

9,5 måned - mad og søvn


15. april 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

9,5 måned - mad og søvn

Kære Helen,

Vi har en datter på 9,5 måned og står overfor et par udfordringer, som vi har vendt med vores almindelige sundhedsplejerske, men desværre ikke har fået svar på. Vi håber derfor, at du kan hjælpe.

MAD - mælkeindtag:

Vores datter spiser fast føde og ammes kun om aftenen inden hun bliver lagt og sen aften inden vi går i seng. Jeg er begyndt på arbejde igen (min mand er på barsel) og producerer mindre og mindre mælk, og jeg tror, at min datter har svært ved at få nok mælk hos mig nu.

Hun har aldrig ville tage flaske (eller sut for den sags skyld).
Hun får øllebrød til morgenmad hvor vi blander MME-pulver svarende til 2-3dl i (dog kun med 1,5dl vand). Hun drikker fint vand af kop, men vil ikke have MME af kop, på trods af, at vi har prøvet forskellige mærker.

Spørgsmål:

Hvad kan vi gøre, for at sikre, at vores datter for tilstrækkeligt med mælk?

Er der et pejlemærke for hvor meget væske en baby på 9,5 måned skal indtage dagligt?

SØVN - aftenlægning:

Vores datter sover pt. i sin egen seng i vores soveværelse.
Når hun er faldet i søvn, så sover hun igennem. Hun bliver lagt kl. ca. 20.00, vågner/eller lægges ved brystet i søvne omkring kl.22.00 og sover derefter igennem til omkring kl.05.00/06.00.

Hendes lure i løbet af dagtimerne svinger meget (hun har aldrig været en baby der har sovet meget om dagen). Fra nogle gange at sove 3 lure af ca.1 times varighed, til 1 lur af 1,5 times varighed. Selv om hun giver udtryk for træthed, vil hun ikke overgive sig til søvnen.

I dagtimerne sover hun primært i barnevognen, men vi gør nogle gange brug af slyngevuggen, hvis hun nægter at overgive sige til søvnen.

Vores udfordring er lægningen om aftenen. Hun har tidligere været rigtig nem at lægge. Hun er enten faldet i søvn ved brystet ...


Annonce

... hvorefter vi har lagt hende i hendes seng, eller hun har spist og vi har lagt hende i sengen hvorefter hun så er faldet i søvn af sig selv til lidt sang.

De sidste 2 måneder, er det blevet sværere og sværere at lægge hende i sengen og på nuværende tidspunkt, nægter hun at falde i søvn i sengen.

Aftenrytmen er ofte således ud:

17.30/18.00: aftensmad(vores mad eller grøntsagsmos med fisk eller andet protein)
18.00/18.30: bad og nattøj på.
18.30/19.00: Tilbydes grød, hvis hun ikke har spist tilstrækkeligt tidligere.
19.00/19.30: Hygge/læsning indtil hun viser træthedstegn.
19.30/20.00: tilbyder hende bryst og forsøger at lægge hende.

Vi har prøvet gå-væk metoden(som beskrevet i bogen), men dette har ikke virket, da hun begynder at skrige og græde voldsomt, når vi bare nærmer os sengen og hun kan på ingen måde falde til ro i sengen og den tilstand. Så vi har været nødsaget til at tage hende ud i stuen for at få ro på igen, inden næste forsøg.

Så medmindre hun falder i søvn ved brystet, har vi set os nødsaget til at bruge slyngevuggen til at få til at falde i søvn og så snige hende over i sengen derefter.

Spørgsmål:

Hvordan kan vi få vores datter til endnu en gang at falde i søvn i sengen?

OPTIMAL TIMING FOR ÆNDRINGER

Inden for den nærmeste fremtid skal hun både starte i vuggestue og ind på sit eget værelse.

Hvornår vil der være hensigtsmæssigt at rykke vores datter ind i sit eget værelse? Bør vi have en ordentlig søvnrytme i sengen på plads, før vi rykker hende ind i sit eget værelse, eller vil det være mere hensigtsmæssigt at vente med at tage kampen om lægning i sengen i de nye rammer?

Hun skal starte i vuggestue d.8.5 og vi er i tvivl om den optimale timing ift. lægning og eget værelse ift. hendes opstart. Hvad vil du anbefale?

Venlig hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce