Annonce

Annonce

Svar: Ikke nogen bestemt rytme og mange lure


17. april 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M.

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng :)

Hvor er det bare flot og dejligt, at han klarer sig så fint. Det lyder som om, at han udvikler sig i rigtig sund og fin retning og trives, som han skal - naturligvis med det in mente, at du skal se ham som et barn på 3-4 måneder...

Og for disse børn gælder faktisk, at de ofte har det bedst med en rytme, hvor de går sent til ro for natten. Det er derfor helt alderssvarende, at han ofte sover kl 21.30 og til næste morgen - naturligvis afbrudt af behov for mælk. Det skal I ikke ændre på, det hører alderen til og det vil ændre sig igen i takt med, at han bliver ældre, men lige nu er det som det skal være :)

Da han starter dagen tidligt - ofte allerede kl 06, så vil han naturligt have behov for en ekstra lur i løbet af dagen - en morgenlur. Og det er rigtig fint, at du derfor ofte må putte ham efter en times vågenhed, hvor efter han så tager en lur på måske et par timer. Også dette kan ændre sig hen af vejen.

De fleste børn vil i denne alder trives med 3 lure om dagen - og for din drengs vedkommende altså en ekstra lur, og dermed 4 lure, fordi han starter dagen tidligt. Du skal regne med, at han ofte ikke vil kunne være vågen i mere end 2 timer af gangen. Nogle gange vil han måske kun kunne være vågen i en time, andre gange pludselig 3 timer, men generelt ikke mere end et par timer, så skal han have mælk og puttes igen.

Hans søvnbehov vil være ca 15 timer i døgnet. Og det betyder, at hvis han sover fra kl 21.30 til 06 så sover han 8.5 time om natten - og om dagen skal han så helst nå op på ca 6-6.5 time - fordelt på måske 4 lure. Det vil sige en morgenlur, en middagslur, en eftermiddagslur og en lur først på aftenen.

Jeg laver normalt ikke dagsplaner med tider på til så små børn, fordi de skal have lov til at sove lidt fleksibelt. Hans rytme kan ændre sig fra dag til dag, så han nogle dage sover længere lure og andre dage kortere lure og det skal der være plads til - præcis som du skriver, at nogle dage, så sover han pludselig en middagslur på 3 timer og næste dag, sover han kun en time - sådan må det være lige nu. Det vigtigste er, at han samlet får sit søvnbehov nogenlunde dækket, og at du kan fornemme, at han ofte vågner og er glad og smilende - det er netop tegn på, at han får den søvn, som han har behov for. Og du beskriver jo netop en glad dreng, der udvikler sig godt :)

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan gøre det til en rutine at tilbyde ham mælk, som en fast del af hans putteritual. Når han får flasken lige før han skal sove, så hjælper den ham til at koble fra og finde roen og mælken i maven gør også, at han så vil sove en længere lur, før han melder sig igen.. Men, det er naturligvis også sådan, at hvis han har sovet en 3 timers lur, så vil han naturligt være sulten, når han vågner og så kan han ikke vente på at få flaske til han skal sove igen - ...


Annonce

... her kan det så være nødvendigt, at du tilbyder ham flaske både når han vågner og når han skal sove... hvor de gange, hvor han får flaske, og kun sover en time, så vil han bedre kunne vente på flasken og derefter så blive puttet til næste lur.

En skitseret plan kan derfor se således ud:

Vågner og dagen begynder

Flaske og puttes til morgenlur

Leger, hygger, pludrer osv.

Flaske og puttes til middagslur

Leger, hygger, pludrer osv.

Flaske og puttes til eftermiddagslur

Leger, hygger, pludrer osv.

Flaske og puttes til tidlig aftenlur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Leger, hygger, pludrer osv.

Flaske og puttes til natten

Først på natten: Flaske og sover videre

Sidst på natten: Flaske og sover videre

Det er rigtig dejligt, at du fornemmer, at han ikke let bliver overstimuleret og det er rigtig godt for både dig og ham, hvis du f.eks. kan gøre det til en fast rutine, at du triller ham en tur i barnevognen dagligt. Det er godt, for dig at komme ud og gå, få lidt frisk luft og se på andet end hjemmet fire vægge :) Men det er også med til at lære ham, at han f.eks. skal sove en lidt længere middagslur, og det at blive trillet kan netop være med til at holde ham sovende.

Samtidig er det super godt, at du gør hans vågne perioder til aktive perioder. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og det er derfor rigtig godt, at du hjælper ham med at bruge sig selv både motorisk og verbalt. Hvis du forsøger at skabe en rytme, hvor han er vågen et par timer og derefter hjælpes til at sove en god lur, så kan du ikke gøre mere. Og det du beskriver: "Dagen forløber med 1-2 timers vågenhed efterfulgt af 1-2 timers søvn" - det lyder rigtig fint. Hvis du kan hjælpe ham til at sove en til to lure af mindst 1.5 time, vil det være rigtig godt, fordi det sikrer, at han kommer godt igennem søvnens forskellige stadier.

Og så skal du naturligvis som nu lytte rigtig meget til ham - nogle gange vil han godt kunne gabe og se træt ud, men hvor det mere er udtryk for kedsomhed og behov for at blive underholdt - og hvor du derfor skal lege lidt mere med ham, aktivere ham osv. og så putte ham måske 20 minutter senere, hvor han så er mere parat og netop så kan sove lidt længere lur. Og andre gange så er han bare rigtig træt og har brug for at blive puttet med det samme og falder så også i søvn med det samme - igen præcis som du skriver, at du har forsøgt at holde en plan, hvor han skulle være vågen i et par timer, men efter en time var han tydeligt træt og du puttede ham og han sov med det samme. Sådan vil det også nogle gange være :)

Det er begrænset, hvor meget plan du kan lave - og så alligevel lidt :) Og jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre, og giver lidt idé om, hvad du kan forvente og hvordan du måske kan komme lidt videre...

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce