Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at sove om dagen - 2 mdr. pige


23. april 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanne

Tak for dit brev :)

Det lyder rigtig fint det du gør - det er et rigtig fint putteritual du har med amning, skiftning, putte hende i voksiposen, sutteklud, amme igen og derefter putte hende fra dig... Og det har også virket rigtig fint hidtil, så spørgsmålet er, hvorfor hun pludselig har så svært ved at overgive sig til søvnen...

Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke har ondt. Det kan være smerter fra ørerne. Når hun ligger ned, så stiger trykket i ørene og dermed smerten, hvis hun f.eks. har væske i mellemøret.. Hvis det fortsætter kan det derfor være en god idé, at du lige får jeres læge til at kikke hende igennem.

Det lyder dog som om, at hun er en meget opmærksom pige, som følger rigtig godt med i, hvad der sker omkring hende. Du nævner selv, om ikke dette kan spille ind, og det tænker jeg faktisk, at du har ret i. Hun får rigtig mange indtryk, kan se længere nu. Hun begynder at være meget bevidst om, hvor du er, og bevidst i sin kontakt med dig, og det er naturligt svært for hende at koble fra, når hun skal sove.

Du skal være opmærksom på, at små børn ofte ikke er i stand til at lukke lyde ude, på samme måde, som vi voksne er. Hvis du f.eks. hører radio, så hører du et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen, der fænger din interesse, og du lytter igen, og så hører du igen ikke det næste osv. Den evne har din datter ikke endnu - hun hører det hele og kan ikke på samme måde lukke til og fra, som du kan.

Derfor kan det hele meget hurtigt blive for meget og give en uro og en gråd, når hun feks. skal sove - og et behov for at være mere på arm. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at skærme hende lidt for lyde om dagen. At du f.eks. ikke har tv og radio kørende hele dagen, men slukker for det. At du nogle gange putter hende i soveværelset eller stiller barnevognen udenfor, hvor der er mere ro, så hun på den måde hjælpes til at sove et sted, hvor der ikke er for mange lyde og oplevelser at skulle koble fra overfor.

Og det er her også rigtig fint, at du nogle ...


Annonce

... gange lægger dig med hende og ammer hende i søvn i din seng, fordi du på denne måde netop hjælper hende til at falde i søvn på en tryg og god måde.

Det er okay, at du ammer hende i søvn - som du beskriver det, så sover hun ofte et noget længere søvnstræk derefter, nogle gange kan hun sove 1.5 time uden problemer, når hun har fået lov til at være ved brystet før hun puttes - og det er en god prioritering. Det betyder ikke, at hun så bliver uhensigtmæssigt afhængig af brystet senere hen, hun er stadig et spædbarn og skal have al den nærhed og tryghed, som hun viser behov for.

Suttekluden er rigtig fin. Den kan være med til at skærme hendes syn og derfor også hjælpe hende med bedre at koble fra. Vil hun acceptere en sut? Så kan du med fordel koble en sut på suttekluden og forsøge at erstatte brystet med sutten, når du putter hende fra dig, så hun på den måde hjælpes fra din favn og ind i søvnen. Du må gerne stå ved hende, hjælpe hende med at holde sutten i munden, bruge dine hænder på hendes krop osv. så hun stadig kan mærke, at du er der...Det at sutte virker beroligende og kan være en god måde for hende at få koblet fra i f.eks. barnevognen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er som udgangspunkt ikke et problem at lade amningen indgå som en fast del af putteritualet. Det er helt naturligt, at din datter har brug for brystet for at kunne sove og sove en længere lur. Derfor er det heller ikke sikkert, at det er noget du behøver ændre så meget på .... Mange børn ammes, falder i søvn og sover derfor en god lang lur eller flere timer om natten, vågner op, ammes og sover videre - og det er super fint. Det skal man ikke ændre på. Men, hvis hun begynder at vågne op en gang i timen og ikke kan falde i søvn igen uden at du tager hende op, ammer hende, går rundt med hende i din favn osv. så begynder det at blive uhensigtsmæssigt og så vil det være godt at ændre lidt på rutinerne.. Men lige nu skal du gøre det, som du instinktivt fornemme virker godt og giver hende den bedste søvn.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce