Svar: Vores datterbliver utroligt ulykkelig når hun bliver puttet om aftenen
Kære trætte mor
Tak for dit brev og beklager svartiden - jeg har været på babymesse de sidste dage og har derfor ikke kun svare breve i brevkassen :)
Det lyder som om, at I har fået skabt lidt mere rytme, siden du skrev til mig sidst. Jeres datter bliver ikke vækket kl 08, som jeg foreslog - men heller ikke først kl 12, som naturligt er for sent for hende (og jer), i stedet starter hun nu dagen omkring kl 09, og det er super fint for hendes alder. Det lyder så godt.
Du fortæller, at hun ofte puttes kl ca 21.30, hvor hun har svært ved at overgive sig til søvnen, så hun sover ofte omkring kl 22, som jeg læser dit brev - og det betyder, at hun sover ca 11 timer om natten. Samlet har hun behov for små 15 timers søvn i døgnet og det betyder, at der således er plads til 4 timers dagssøvn - som ofte vil være fordelt på 3 lure, nogle gange 4 lure - og det betyder, at en lur godt kan vare 45 minutter, andre gange 1.5 time, det afhænger helt af hendes rytme... Da hun sover en ret lang nattesøvn, kan du således ikke regne med, at hun vil sove meget lange dagslure.. og det er netop vigtigt, at hun får sine afbræk i løbet af dagen, så hun kan få koblet fra, bearbejde alle dagens indtryk osv.
Du fortæller også, at hun får mad, når hun puttes 21.30, og derefter sover hun til kl 04, nogle gange helt til klokken 06, hvor hun så får mælk igen. Det betyder, at hun faktisk sover 6-8 timer uden mælk om natten? Hun springer altså 1-2 mælkemåltider over om natten... Det igen vil naturligt betyde, at hun om dagen ikke kan sove særligt lange lure, fordi hun er nødt til at spise hyppigt om dagen, for at få sit behov for mælk/væske tilstrækkeligt dækket. Samtidig sover hun så ofte ca 5 timer, før hun så vågner og får mælk igen - igen et meget langt søvnstræk uden mælk, som naturligt gør, at hun resten af dagen er nødt til at spise hyppigt, for at få sit behov dækket :)
At hun har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen kan både handle om hendes dagsrytme, søvnen om dagen, hendes ...
... puttetidspunkter, spisetidspunkter, aktivitetstidspunkter osv. Hele dagens rytme spiller naturligt ind på, hvordan natten forløber og også hvor parat hun er til at blive puttet om aftenen...
Det kan også skyldes, at hun lige nu gennemgår en stor udvikling, som gør, at det er rigtig svært for hende at koble fra både motorisk og mentalt - og her er det rigtig godt, at I derfor forsøger at skærme hende, hjælper hende med at slippe dagen og alle oplevelserne og også hjælper hende til fysisk ro. Det lyder som om, at slyngevuggen virker for hende - og lidt som om, at I derfor lige nu må fortsætte denne rutine. Jeg tænker, at tiden nok arbejder lidt for jer... :)
Det kan nogle gange hjælpe at give hende mælk af to omgange. Så hun får mælk, bliver skiftet, får mælk igen og først derefter puttes. Det kan nogle gange gøre, at I så kan undvære den opvågning der kommer efter 20-30 minutter.
Det kan også nogle gange være en idé, at I lægger jer med hende og giver hende bryst eller flaske i dobbeltsengen imens I ligger tæt ved siden af hende - og så er parate, når hun efter 20-30 minutter, viser tegn på at ville vågne op. Her kan I så med jeres hænder, hjælpe hende til fysisk ro, evt. tilbyde hende mælk igen og på den måde med det samme lulle hende ind i søvnen, før hun vågner for meget op.
Og da I giver flaske, kan I også nogle gange udnytte dette til at putte hende i tremmesengen og lade hende få flasken imens hun ligger der - fordi det hjælper hende til at falde i søvn, der hvor I ønsker hun skal sove. Hvis hun får flaske i jeres favn og derefter flyttes til seng, slyngevugge, barnevogn eller lignende, så kan det nogle gange gøre, at hun vågner og er ked af det, fordi hun oplever at ligge et andet sted, end hun faldt i søvn og det gør hende utryg. I kan derfor med fordel putte hende med mælk, der hvor I ønsker, at hun skal sove...
Jeg håber, at I kan bruge disse overvejelser lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

