Svar: Giver det mening at sige undskyld til en toårig
Kære følsomme mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål:)
Ja, jeg mener helt bestemt, at man skal sige undskyld til sit barn - også en 2årig. Vi kan alle sammen være trætte, mangle overskud, have en dårlig dag og en kort lunte - og det er vigtigt, at vi som forældre erkender dette og siger undskyld, når vi siger noget eller gør noget, som vi ikke burde have gjort.
Børn lærer, af det vi siger, og det vi gør, og når de mærker, at vi nogle gange kan begå fejl - og det er netop det, de lærer, når vi siger undskyld. Vi viser dem, at det var forkert, det vi gjorde, og vi erkender vores fejl - så lærer de, at det er okay at begå fejl, at det er okay at gøre noget forkert. Det er vigtigt for relationen mellem os. Det er med til at lære barnet, at det er okay at komme og fortælle, hvis man har gjort noget forkert. At ma kan få forståelse og tilgivelse.
Det er dog vigtigt, at en undskyld er oprigtig. Man skal have en vis portion selvindsigt og kunne se det man har gjort, har gjort en anden ondt. Det har du som voksen, og derfor bør du sige undskyld, men det har din datter f.eks. ikke endnu. Derfor kan du ikke kræve at hun skal sige ...
... undskyld, hvis hun gør noget forkert - for hun forstår ikke meningen af et oprigtigt undskyld og så bliver det bare et tomt ord. Men i takt med, at hun oplever, at du også siger undskyld, så vil hun naturligt spejle sig i dette og I kan begynde at tale om, hvad det betyder :)
Når I har en konflikt, hvor du kommer til at skælde ud, råbe af hende, bliver for vred eller lignende, så er det vigtigt, at I lige derefter sætter jer og drøfter det - som hun nu kan med den alder hun har. Det kan kaldes en time-in og det kan bruges både til at forklare, hvorfor du gør som du gør og også til at afklare, hvorfor din datter reagerer som hun gør. Det handler ikke om, at du giver hende opmærksomhed for at opføre sig forkert eller dårligt, eller hænger fast i en situation, det handler derimod om at vise hinanden respekt. Det er vigtigt, at hun ved, at du ikke bærer nag, det er vigtigt, at I bliver gode venner igen og at hun ikke er usikker på, hvor hun har dig... og på sigt vil I forhåbentlig så blive bedre til at håndtere lignende situationer en anden gang...
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - også med graviditeten:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

