Brev:
Øreproblemer? - 5 mdr.

Kære Helen
Jeg håber du kan hjælpe os med endnu et godt råd.
Vores søn er lige blevet 5 måneder og vi har været ved ørelægen som har fundet væske i det ene øre. Det har han haft i et par måneder og ørelægen er nu parat til at ligge et dræn. Vi synes det er lidt voldsomt når han endnu er så lille og operationen foregår i fuld narkose. Men omvendt så skal han selvfølgelig ikke have ondt.
Vi er meget i tvivl om hvorvidt han har ondt i øret eller om vores ”problemer” er mere aldersbetinget.
Han sover ikke så godt. Om dagen er han svær at få til at sove og han har mange opvågninger om natten (vi har hævet hans hovedgærde). Derudover græder han hver gang han skal puttes, så han græder nærmest sig selv i søvn hver gang. Han har generelt svært ved at finde ro og har ikke så høj en tolerance og bliver til tider let irriteret, men det er ikke noget nyt. Vi har ikke oplevet at han bliver ked af at ...
... blive lagt ned, som man jo ofte hører at ørebørn gør. Han har dog mistet sin appetit lidt på det sidste og vil ikke ammes så hyppigt som tidligere og er heller ikke interesseret i sin grød på samme måde som han var i starten. Derudover hader han sin autostol- eller det vil sige at han kun er ked af det når den er i bilen og vi kører med ham.
Ellers er han meget aktiv og som regel glad. Han vil uden tvivl opleve verden og er meget nysgerrig og skal derfor hjælpes og skærmes når han skal sove. Han følger også sin udvikling som han skal.
Vi ved at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med han lige nu og vi har læst i din bog at hans alder er søvnkrise perioden, så vi er meget i tvivl om hvorvidt det er ørene der generer ham.
Jeg har læst at man kan prøve zoneterapi mod væske i ørene. Er det noget du har kendskab til om det virker?
Vi ser frem til at høre fra dig
Kærlig hilsen
En fortvivlet mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder