Svar: Vægt pige 14 mdr
Kære "bekymrede mor"
For det første er jeg ret sikker på at du hverken er pylret eller specielt nærtagende; men det er simpelthen utroligt hvad forskellige (og ofte fremmede og helt tilfældigt mødte) mennesker kan finde på at kommentere omkring børn. Det er som om at mange slet ikke tænker over at det kan virke ret sårende.
Det er da rigtigt at din datter ikke hører til de største, men det er der jo også umiddelbart en grund til, for hun har jo været temmelig uheldig mht til at være syg. Er der ikke et gammelt ordsprog der lyder: "hellere lille og vågen...." og er det ikke det din datter er?!
Du beskriver at hun nu er begyndt at tage lidt på igen, hvilket jo er rigtig fint. Det er en alder, hvor det er svært at gøre det meget anderledes end du allerede gør. Din datter vokser ikke så meget mere og hendes appetit er ikke så stor. Samtidig bliver hun mere og mere selektiv i forhold til valg af fødeemner.
Det gode for mig at se er at du er opmærksom på at skaffe hende energi nok. Det gør du igennem ekstra fedtstof, men også ved at tilbyde hende små og mange måltider. Det er derfor vigtigt at du er opmærksom på at energitætte det enkelte måltid via fedtstof, men også fokuserer på at det er i orden at hun kun spiser lidt, bare hun gør det tit.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, jeg vil dog foreslå dig at du prøver at ...
... indføre lidt flere små mellemmåltider. Mit forslag til en dagsplan lyder således:
Morgen: øllebrød som nu
Formiddag: ½ bolle, som du selv kan bage uden brug af mælk og så bruge mælkefri margarine til at smøre på, eller give hende lidt marmelade på
Middag: 2-3 skiver rugbrød (levebrød) + tilbehør af lidt grønt, som kan være ærter, majs, advokado mv.
Eftermiddag: 1 bolle eller 1 banan + frugt
Sen eftermiddag: Evt. et lille fad med lidt grønt som til frokost.
Aften: 2-3 kartofler med kød og grønsager
Aftenhygge: Frugt
Jeg går ud fra at du i samråd med lægen er blevet enige om at bibeholde den mælkefri diæt og at I har klare aftaler og planer omkring dette. Jeg vil dog lige skrive at det jo ofte er sådan at man netop, når barnet er fyldt et år, prøver at provokere barnet med komælk. Dette foregår dog oftest under hospitalets regi og er normalt ikke noget man skal forsøge selv. Men det handler om at finde ud af hvorvidt barnet fortsat ikke tåler mælkeprodukter og diæten derfor skal bibeholdes, eller om barnet stille og roligt kan vænnes til lidt. Det vil jo trods alt gøre tilværelsen lidt nemmere for jer begge:o)
Til sidst vil jeg lige sige at det jo i øvrigt lyder som om din datter udvikler sig som hun skal og lyder til at trives nu. Hold fast i det og tro på det du selv ser, når du kigger på hende:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.