Svar: 14 mdr vredesudbrud
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Jeres dreng reagerer som han gør, fordi han stadig er en meget lille dreng, og hans hjerne er meget umoden. Forbindelserne mellem hjernens forskellige dele fungerer ikke ret godt endnu og samtidig er han styret af sin mellemhjerne - det betyder at han er styret af følelser (og ikke af fornuft).
Derfor skal der ikke ret meget til, før verden bryder sammen for ham. Han får et anfald at fortvivlelse og bryder fysisk sammen. Der sker en fysisk reaktion og derfor vil han smide sig i gulvet, græde voldsomt, banke hovedet ind i væggen eller i gulvet, han kan også sparke, spytte, slå ud efter jer... alt sammen fordi han er en meget lille dreng med en meget umoden hjerne.
Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan komme til skade. Han må ikke banke hovedet i gulvet, slå sig selv, rive hul på sig selv eller lignende. Nogle gange vil det være nok at skubbe en pude ind under ham, så han ligger mere blødt. Andre gange kan du være nødt til at holde ham. Du kan være nødt til at tage ham op, sidde med ham, holde ham fast, bruge dine kræfter og fysik å at gøre ham rolig. Naturligvis ikke på en måde, hvor det gør ondt, og det må ikke virker som et overgreb, men så du bruger sig selv som et tæppe, bruger dine arme omkring ham, samtidig med, at du taler stille og beroligende til ham: "Ssååå, skat, sååå, rolig nu, såååå, rolig" - ikke stille spørgsmål, bare holde ham og tale med små berolignede, dybe ord og vente på at han til sidst slapper af i kroppen og falder til ro.
Det bedste du kan gøre er at vise ham forståelse. Og derfor skal du forsøge at finde ud ...
... af, hvad han vil, og hvad der udløser hans fortvivlelsesanfald. Du skal overveje, hvor meget du siger "nej" i hverdagen - og de gange, hvor der et nødvendigt med et nej, så skal du naturligvis sige det, men du skal samtidig vise ham, at du forstår ham og forstår, at han kan ønske noget andet end det du vil.
Det kan være en rigtig god idé at tilbyde ham alternativer, så et nej ikke bare er et nej, hvor du hindrer ham i noget, men i stedet en mulighed for at opleve andre løsninger, at andet også kan være spændende og sjovt.
Nogle gange må du lade ham rase lidt ud, imens du holder dig ved siden af. Du er nødt til at være der, for at sikre at han ikke kommer til skade, men du skal også være der for at vise ham, at du godt kan bevare roen, når han ikke kan. Han spejler sig i dig og i det du gør - og du skal vise ham, at du godt kan rumme ham, og de stærke følelser han har. At kunne rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og især - at du ikke tager det personligt. Det er meget vigtigt at du ikke begynder at trække dig fra ham, eller måske bliver bange for ham, når han reagerer så voldsomt, som han gør - men at du netop viser ham, at selvom han ikke kan bevare roen, så kan du godt bevare roen. Jo mere rolig du er, jo mere rolig vil han også blive.
Så nogle gange vil du være nødt til at holde ham fysisk, andre gange vil det være bedre, at du er i nærheden, signalerer ro og tilgængelighed, rummer ham og viser ham det, som du gerne vil lære ham...
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

