Svar: Vokser han som han skal?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
For at kunne vurdere, om din dreng vokser og taber på som han skal, så er du nødt til at se på hans kurve og hvordan han ligger fra fødslen og til nu. Du kan på medlemssiderne logge ind i livets bog og indtaste hans længde og vægt fra fødslen, og så vil du kunne se hans kurve, og hvordan han ligger..
Det betyder ikke noget om han ligger lavt, gennemsnitligt eller højt. Det vigtiste er, at han følger sin egen kurve - altså at han ikke er begyndt at tabe sig eller pludselig ikke tager på i højden, eller modsat, pludselig tager alt for meget på eller vokser forholdsvis meget...
Start i vuggestue kan sagtens spille ind på appetitten og netop hans indtag af mad er vigtigt for at han vokser og tager tilstrækkeligt på. Og jeg ved fra dit tidligere brev, at du stadig ammer rigtig meget og er derfor nødt til at sige, at dette måske spiller ind hos jer. Nogle børn drikker så meget mælk, at det fjerner pladsen for den egentlige mad - det kalder man for mælkedranker og med den alder jeres dreng har, vil det være et problem, hvis han drikker mere end 1/2 lidt mælk i døgnet og det er der ingen tvivl om, at han gør...
Kosten har naturligt betydning for væksten - naturligvis er der også arvelighed osv. der spiller ind. Hvis mor og far ikke er så høje, så bliver børnene det ofte heller ikke, men kosten er vigtig. Og han skal spise lidt fra alle fødevaregrupper, så han får både protein, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler osv. Han skal spise kød, fisk, forskellige grøntsager, kartofler, ris, pasta. Han skal spise gryn og grød af forskellige slags, frugt og bær...
Mit forslag en en dagsplan til en dreng på 13 måneder ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand ...
... af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, 1/2 hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Famliemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta sovs. Der skal være mad i stykker, mad i hånden, mad han selv spiser med gaffel, og mos som du supplerer lidt med undervejs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød f.eks. en flerkornsgrød, vand af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se, så har jeg i denne dagsplan ilagt to amninger - aften og sen aften - fordi jeg ved, at du lige nu ammer betydeligt mere og ved, at du rigtig gerne vil bibeholde amning. Det kan sagtens lade sig gøre. MEN om dagen bliver han så "kun" tilbudt vand af kop og ikke anden form for mælk - for lige nu er hans mælkeindtag alt for højt og hans indtag af rigtig mad skal sættes op. Det er derfor ikke meningen, at du skal begynde at give ham mælk på anden vis, men du kan fint sikre hans behov med de to amninger lige nu...
Jeg kan naturligvis ikke sige, at det er hans store mælkeindtag, som gør at han lige nu ikke lyder til at vokse så meget, men det er noget, du er nødt til at medtænke... For at se om det er tilfældet, så er du nødt til at notere alle hans vægt og længdemål fra fødslen ind i kurven, så du kan se, hvordan han ligger.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

