Brev:
Søvn og temperament :)

Hej igen :)
Jeg skriver lige et nyt brev, da det omhandler et andet emne :)
Min søn på 15 måneder er simpelthen så hidsig! :) Han ved lige nøjagtigt hvad han må og hvad han ikke må og han går efter det han ikke må og bliver så hidsig når han får nej.
Jeg har forsøgt at gøre det, jeg kan se, at du foreslår, med at tale roligt til ham, anerkende at han bliver frustreret og sætte mig ved siden af ham. Det virker ret godt, da det faktisk både beroliger mig og ham :) Men er det ikke lidt tidligt, at denne fase opstår? Og holder det mon op? For det er frustrerende. Og selvom jeg er rolig udenpå er jeg SÅ frustreret indeni :) Jeg afholder mig næsten fra at lave sjove ting/introducere ham for noget, for jeg ved, at han bliver rasende når det skal stoppe. Fx når han skal op af badet, han ikke skal drikke mere eller lignende.
Ved måltidet er problemet også overvældende. Han gider IKKE sidde i stolen og få mad, han prøver at komme op og bliver vred/grædende og kan ikke tage imod mad. Igen har jeg prøvet den rolige tilgang, men det virker ikke. Dette er mest et problem ved aftensmaden. Derfor får jeg lavet dårlige vaner med at giver ham lidt mad, mens jeg går rundt og laver andre ting imens, så han ikke trigger på bare at sidde ved bordet, eller tilmed give ham mad, mens han går rundt! Jeg ved at det er sådan en dårlig vane, men jeg er desperat efter at give ham mad, da jeg ellers også ved at natten bliver dårlig når han ikke spiser.
Er det bare en magtkamp der skal tages? Og hvorfor mon han har det sådan? Er det ok, at han sidder med legetøj under måltidet? Det er ikke altid nok, men nogengange hjælper denne afledning lidt.
Han kaster mad på gulvet og tér sig :)
Når han skal skiftes bliver han også sur ligeså snart han bliver lagt på ryggen. Han græder og vrider og vender sig. Han er ikke ked af det, han ...
... gider bare ikke at ligge der. Så spiller jeg en sang på telefonen han kan kigge på (ser ellers aldrig tv da han slet ikke har ro til dette). Er det også en dårlig vane eller er denne afledning ok?
Er dette temperament han lægger for dagen noget der bare hører alderen til? Han har ellers altid været en meget meget rolig baby ;) Jeg troede at trodsalderen var langt senere :)
Hvornår skal han kunne spise med ske? Han vender den. Han spiser med gaffel når jeg stanger maden, men bliver så igen sur når jeg skal have gaflen igen ! Han kan ikke få tallerkenen foran sig, da han vælter den og virkelig stoppe munden med alt for meget mad. Så jeg giver ham et stykke ad gangen på bordet som han selv putter i munden med fingrene.
Hugo har altid sovet rigtig godt. Og det gør han faktisk stadig. Han sover igennem. Men han sover så uroligt. Han er ikke ked af det. Men han får vendt sig og ligger og siger mange lyde og bliver mere og mere vågen. Så mange gange om natten skal vi op og lige hjælpe med at vende ham, giver ham bamse og sut og dyne på og det forstyrrer min søvn virkelig meget. Jeg er så træt. Han må godt ligge på maven ikke? Har stadig en tendens til at vende ham. Skal jeg ikke bare lade ham ligge uanset hvordan han ligger? For jeg forstyrrer hans søvn kan jeg mærke. Hvis jeg er gået i seng og jeg kan høre, at han vender sig, så må jeg op og se hvordan han har vendt sig, så jeg lige kan 'rette' lidt. Det er tosset, ikke?! ;) Han vender sig også tit så han ligger med hovedet i fodenden og ovenpå dynen. Eller med hovedet trykket helt op af enden af sengen. Kan vi gøre noget ved denne naturo? Han er jo ikke ked af det.
Han sover fra 20-30 til cirka kl 07 og så 2-3 timer til middag. Er det ok?
Sikke en omgang. Har brug for lidt sparring :)
1000 tak for nogle altid meget brugbare svar,
Mange hilsner fra
Malene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder