Brev:
Bleafvænning - 3 år, 10 mdr.

Hej Helen
Jeg har en dreng på 3 år og 10 md som stadig bruger ble og vi vil gerne have dine råd til ble-afvænning.
Det er min klare opfattelse at han godt kan mærke når han skal både det ene og det andet og som sådan har han heller ikke noget problem med at gøre det på toilettet. Men han gider ikke.
Vi har i flere år kæmpet med at han ikke gider stoppe sin leg for et ble-skift og det samme gør sig gældende for at gå på toilettet. Det er en kamp bare at få ham derud. Selvfølgelig prøver vi gerne med leg og underholdning, men for noget der gerne skal ske flere gange dagligt er det rigtig tungt at få ham afsted og at få ham til at blive siddende på et toilet. Hvis det er os der sætter ham på toilettet, så er der måske succes 1 ud af 3 gange.
Lige nu afprøver vi, at når der er succes på toielttet, så får han en lille chokoladestjerne og en til hvis han selv siger til. Men selv om han elsker dem, lader det ikke til at motivere ham til selv at sige til.
Hvis vi tager bleen af ham, så ...
... sker der bare det at han får beskidte bukser men stadig ikke siger noget før vi opdager det - vi skælder ham ikke ud, men det er ret så ulækkert og lader slet ikke til at have en effekt. Hvis vi opdager at det er ved at være tiden, benægter han bare at der skal ske noget og modarbejdet stadig at komme på toilettet.
Nogle få gange, ind i mellem, siger han dog til og kommer på toielttet. Vi går med og det bliver selvfølgelig rost, men det er en sjældenhed at det fungerer.
På vores toilet har vi et børnesæde som han selv kan slå ned og vi har skammel til fødderne, så vi synes han sidder godt.
Jeg synes det er svært og jeg begynder at frygte lidt for hans social-liv fordi at han ikke er så nem at tage med hjem til en legeaftale for de andre forældre - og lige fortiden tales der meget om legeaftaler blandt hans bedste venner i børnehaven. Børnene er også i en alder hvor de begynder at ligge mere mærke til hvad hinanden kan og kommenterer det.
Hvad tænker du at vi bør gøre?
Med venlig hilsen
T.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.