Annonce

Annonce

Svar: Nulrer fingre ved sovetid


14. maj 2017

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Hectors mor og far

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af, hvordan Hector har brug for jeres fingre, når han skal sove...

Det kan naturligvis godt lyde meget sødt og hyggeligt, men jeg forstår godt, hvis I synes det er uhensigtmæssigt, og I efterhånden er lidt trætte af det behov... og det er en god idé at forsøge at ændre på den vane. Også fordi det jo tilsyneladende også påvirker hans evne til at sove i dagplejen, hvor han ikke får dagplejers fingre at nulre..:)

Det er rigtig fint, at han både han en sut og en bamse, og dette skal I naturligvis bibeholde. Det er også rigtig godt, at han får en godnathistorie, for en måde at vænne ham fra at skulle holde i hånd, er netop ved at læse højt og få ham til at slippe, hver gang I skal skifte side i bogen. Det er med til at lære ham, at han godt kan ligge stille i sin seng, at I sidder der og læser, og at han ikke behøver holde i jer hele tiden - hvis han vil høre videre i historien, så er han nødt til at slippe jer. I begyndelsen kortvarigt, men efterhånden lidt længere tid af gangen.

Men derudover tænker jeg, at det lyder som om, at I generelt i hverdagen skal begynde at sige nej, sige fra, og gøre ham opmærksom på, når det ikke er rart. Han har en alder nu, hvor han naturligt begynder at finde ud af og rigtig gerne vil undersøge, hvad det han gør, gør ved andre - og det er vigtigt, at han lærer, at der er forskel på at holde i hånden og kærtegn og så på at "brække en finger", for det gør faktisk ondt. Ligesom han skal lære, at han ikke må slå, hive i hår, bide andre osv. så skal han også lære, at det gør ondt, når man hiver andre hårdt i fingrene, og det bryder I jer ikke om.

I fortæller, at han "bruger hånden på samme vis, når I sidder sammen i sofaen og ser tegnefilm lige når han kommer hjem fra dagplejen. Han er glad for at putte, og det skal være med Theo og en finger, der bliver nulret" - og dette ...


Annonce

... skal I begynde at ændre. Han skal nogle gange have et nej. Han skal nogle gange have at vide, at det gør ondt, at det bryder I jer ikke om. Han skal begynde at få lidt forståelse for, hvad det han gør, gør ved jer og hvad I synes er okay og hvad I ikke bryder jer om. Og ja, han kan naturligvis godt blive ked af det, når han pludselig finder ud af, at han ikke må nulre så hårdt og at I ikke vil have, at han brækker jeres fingre - men den frustration må I så kunne rumme.

Det er vigtigt, at I er tydelige, når I siger nej, så han forstår, at det er forkert. Ligesom I så naturligvis skal vise ham, hvad I synes er rart og hvordan I kan være sammen på en rar måde i stedet. Det er ikke et spørgsmål om at skælde ham ud - han gør jo i princippet det, som han har lært og altid fået lov til, og han forstår naturligt ikke, hvorfor han pludselig ikke må. Derfor er det vigtigt, at I viser ham, at I stadig gerne vil ham, men samtidig får signaleret, hvad der er okay og hvad der ikke er. Vi ham den gode måde at være sammen på.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I den her alder, kan det nogle gange være en god idé at lade en handling følge med sit nej. Det vil sige, at hvis han f.eks. slår ud efter jer eller f..eks. forsøger at "brække jeres fingre", så kan I godt vælge at sætte ham fra jer imens I siger nej, eller I kan rejse jer og gå væk. Så I med jeres kropssprog sammen med jeres nej, viser ham, at hvis I skal være sammen, sidde og hygge, så skal han ikke gøre noget ved jer, som gør ondt. Jeres kropssprog og ord skal følges ad, så I er tydelige i jeres kommunikation og han ved, hvor han har jer. Netop fordi han er igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved jer - og dermed, at det her synes I ikke er rart.

Måske er det noget for jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce