Annonce

Annonce

Svar: Sove & Madplan 6 måneder gammel


15. maj 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der sker nogle ændringer netop nu, så det er en overgangsperiode I er inde i. Det betyder, at der kan ske lidt ændringer i forhold til både søvn og mad.

I forhold til søvn, så vil de fleste børn på 5.5 måned, stadig have brug for 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen, som ofte er en kort powernap. Men i 6 måneders alderen begynder mange børn at kunne nøjes med to lidt længere lure i løbet af dagen og de springer således powernappen over. Hvornår jeres dreng præcist vil være parat til at gå fra tre til to lure, må du se hen af vejen.

Derudover så vil de fleste børn i 5 måneders alderen trives med 2 skemåltider dagligt og i 6 måneders alderen øges til 3 måltider, samtidig med at der i 6 måneders alderen også introduceres mellemmåltider, der gives mad i hånden, som han selv kan sidde med, der gives grovere grødtyper, der begyndes med kød og fisk i grøntsagsmosen osv. Så også på madfronten sker der altså nogle ting....

En dagsplan til et barn på 6 måneder kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos og vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos og der begyndes hen af vejen med kød og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos og vand af kop.

Tilbydes ofte også stadig flaske om eftermiddagen og måske powernapper han er eller den begynder at kunne blive sprunget over.

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og der begyndes også her med kød og fisk i mosen, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, som han selv sidder og gumler på. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet kan variere lidt efter om han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid og begynder så at kunne sove 5-6 timer om natten uden mælk...

I 6 måneders alderen vil det være godt at introducere de grovere grødtyper som f.eks. havregrød og øllebrød. Det vil også være fint med de ristede rugbrødsskorper, agurk og ligende i hånden at gumle på og øve sig mundmotorisk på.

Han lige nu få mos af kartofler, gulerod, blomkål, broccoli og lignende milde grøntsager og når han bliver 6 måneder kan han få grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, ...


Annonce

... skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det fra 6 måneders alderen, men ikke i større mængder (1/10 af retten og ellers serveret med 14 dages mellemrum). Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Når han bliver 6 måneder, skal du som sagt begynde at tilsætte kød eller fisk i mosen, det skal koges eller laves i ovnen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og det må han også meget gerne få. Du må gerne bruge. Udgangspunktet meget gerne de grøntsager og det kød og fisk I selv spiser.

Som mellemmåltid er det bedst at give ham frugt og bær. Frugtmos kan du lave af æbler, pære, papaja, mango, svesker, blommer, abrikos og lignende - det er en fordel at give ham frugtmos af frugter som koges, så længe han er under 6 måneder, men fra 6 måneders alderen kan han godt begynde at få mere frisk frugt. Du kan også give ham bær og lave bærmos til ham - flere og flere bær kan købes nu, og det vil han sikkert også kunne lide :)

Det er ikke nogen god idé at give ham kiks :) Du må dog gerne variere mellem forskellige færdigkøbte babyprodukter, det gælder både færdiglavet grød og babymos på glas, frugtmos på glas, smotthies osv. Jo mere variation, jo bedre og det er fint at du variere mellem hjemmelavet og færdiglavet, så han netop får variation - og så det i hverdagen også fungerer for jer :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Rugbrødshapsere vil han ofte være parat til i 8 måneders alderen, så det er ikke endnu. Men ristede rugbrødsbjælker og øllebrød vil være med til at vænne ham til rugbrødssmagen og det at han får kød og fisk i sin mos vil også vænne ham til gradvist mere og mere bid - og på den måde bliver han klar til at spise rugbrødshapsere hen af vejen:)

Han vil sandsynligvis have brug for 6 flasker i døgnet nu og når han er 6 måneder. Hans døgnbehov er 110 ml pr kg han vejer. Når han bliver 7 måneder, vil du sandsynligvis kunne trappe ned, så han får 4 flasker - de vil ofte ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil altså være flaskerne formiddag og eftermiddag, der forsvinder først :) Og i stedet vil han så have brug for lidt større mellemmåltider der.

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om Børn & Mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter, og guides igennem måned for måned. Der er også et fødevareregister, så du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce