Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn og svær at putte


15. maj 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Urolig søvn og svær at putte

Kære Helen

Mange tak for svar vedr søskende-samsovning. Vi er godt igang med projektet, men vi kunne godt bruge nogle gode råd iht lillebror.

Målet er, at storesøster og lillebror skal sove på samme værelse - både fordi vi føler os overbevist om, at de begge vil hygge sig med det. Men også fordi vi voksne så vil kunne sove sammen igen (frem til nu har vi delt os op, en forælder et barn hver).

Men for at kunne putte dem på samme værelse, skulle vi indføre nye rutiner, hvor begge børn falder i søvn i egen seng. Det har storesøster selvfølgelig kunnet længe, men hun har gerne villet holde i hånd, og det har vi skulle vænne hende af med.

Hun fik sin nye høje seng for et par uger siden, og hun er hurtigt blevet vant til, at vi nu ikke længere holder i hånd, når hun skal sove. Så hun er klar, men det lader ikke til at være det helt rigtige tidspunkt for lillebror.

Som du spåede, er lillebror begyndt at sove rigtig dårligt. Og det er desværre faldet sammen med, at han er begyndt at sove i sin egen seng (dog på vores værelse - før sov han hos en af os i dobbeltsengen). Vi har et fast putteritual, og han lader til at være tryg i og glad for sin seng. Men, han har rigtig svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner og græder MANGE gange i løbet af natten. Om dagen sover han til gengæld rigtig godt. Lidt for godt måske.

Vi bruger op / ned-metoden, når han skal puttes, og han sover typisk formiddagslur i sin seng, og det går rigtig fint, og han falder hurtigt og forholdsvist nemt i søvn. Tit uden "hjælp". Om eftermiddagen sover han i barnevognen (det har han altid gjort), så her har han ingen problemer. Men om aftenen kan han være meget længe (op til 2 timer) om at finde til ro og falde i søvn. Og han skifter fra glad til ked til overtræt og så forfra igen. Typisk ender det med, at vi tager ham op, og så falder han hurtigt i søvn i armen.

Men nu tænker vi, at det måske er derfor han vågner så mange gange i løbet af natten?
Fordi han vågner og mærker, at han ikke længere ligger i armen?! Eller fordi følelsen af at være ked af det sidde i ham, fra han faldt i søvn?
I hvert fald har vi ham nu oppe 10-15 gange om natten og må sidde med ham længe for at få ham til ro.

Vi er helt klar over, at hans store motoriske udvikling påvirker ham netop nu, men er der ikke noget vi kan gøre for at hjælpe ham til at ...


Annonce

... sove bedre?
Det er som om, han prøver at hente den manglende søvn i løbet af dagen, og derfor er vi bange for, at han langsom vender døgnet.

Skal vi tage ham op og hjælpe ham til ro efter 15-30 min, sådan at puttetiden ikke altid bliver forbundet med kamp og gråd?
Og hvad kan vi gøre for at reducere antallet af de mange opvågninger?

Vi har både overvejet at (gen)indføre en flaske i løbet af natten, og at tage ham op i sengen igen for at se, om det giver ham den nødvendige tryghed.
Men begge dele føles som store skridt tilbage.

Han sover typisk formiddagslur fra kl. 9/9.30 og cirka 40 min frem. Men efter han er begyndt at sove dårligere om natten, kan han sagtens sove 2-2 1/2 time om formiddagen, hvis ikke vi vækker ham. Og derfor falder han først i søvn igen 14.30/15 og sover meget gerne 2 timer, hvis han får lov.
Vi plejer at vække ham, selvom det føles forkert. Er det forkert? Bør vi lade ham sove?

Og dernæst et tillægssprøgsmål - vi skal på sommerferie i midten juli (to uger) og har lejet en 2-vær lejlighed. På det tidspunkt vil lillebror være 11 måneder.
Er det realistisk at lære børnene at sove sammen inden da? Her vil vi formentlig sove i samme rum alle sammen, og vi vil derfor meget gerne træne storesøster i at kunne abstrahere og sove fra lillebrors lyde.

Efter sommerferien skal lillebror begynde i vuggestue - han er 12 måneder til den tid. Og her ville vi jo meget gerne have, at børnene var vant til at sove sammen.
Sådan at der ikke bliver alt for meget nyt oveni hinanden. Men vi vil samtidig heller ikke forcere det, hvis det betyder markant dårligere søvn til alle.

Til info får lillebror nu tre flasker. Kl 13/14, kl. 20 og kl. 23/23.30. Og i løbet af dagen spiser han godt. Vi giver ham ind i mellem lidt vand om natten (hvis han har været vågen længe og skal have lidt væske at falde i søvn igen på), og det drikker han gerne. Men han virker ikke meget tørstig eller sulten, ligesom han sagtens kan vente til kl. 8 (nogen gange kl 8.30/9) med at spise morgenmad. Her er rytmen desværre ikke helt fast, fordi min mand har barsel og derfor god tid om morgenen. Så morgenmadstidspunktet afhænger af, hvornår børnene vågner.

Skal vi udsætte "sammenlægningen" en måneds tid? Og hvad kan vi gøre for at hjælpe lillebror til bedre søvn?

Vi håber, du kan hjælpe os på vej.

Bedste hilsner
LJ

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce