Svar: Storebror ændrer adfærd
Kære glade mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Det er rigtig godt og også vigtigt, at I er opmærksomme på, om jeres dreng trækker sig, foretrækker at sidde for sig selv, lege med sig selv osv. fordi han synes at lillesøster "fylder for meget" og det er for svært for ham at være i - eller om det skyldes noget andet.
Selvom det lyder som om, at I har gjort alt, hvad I kan for at han stadig skal føle sig set, mødt, inddraget osv. så kan det naturligvis godt være svært for ham at dele mor og far med lillesøster. Det kan godt være svært for ham at håndtere, hvis hun græder meget, det kan være svært at forstå, hvorfor man skal i vuggestue/dagpleje, når lillesøster og mor kan være derhjemme osv. Og hvis det er tilfældet, så skal I natuligvis igen og igen vise ham, at I er der for ham, stadig prioritere ham, lave ting alene sammen med ham - ligesom det vil være rigtig fint at sætte ord på nogle af de følelser han har, så han hører, at det er helt okay, at han nogle gange synes lillesøster græder for meget, at hun er lidt irriterende osv.
Når man er 2.5 år så kan man godt blive ked af det, når man mærker at andre børn græder. Man er i den alder ofte lidt følsom overfor andre børns stemninger og sindstilstande. Så hvis lillesøster græder meget, så er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at han godt kan blive usikker på dette. Det er ikke rart for ham at opleve, at hun er ked af det, og det kan faktisk godt gøre, at han så trækker sig... Derfor er det vigtigt, at I her betrygger ham i, at I tager jer af det, at I trøster og giver hende den omsorg, som hun har brug for. Og I kan også tale med ham om da han var en lille baby, hvad han kunne og hvad han gjorde:)
Når det så er sagt, så er det jo ikke sikkert, at han trækker sig fordi han er blevet storebror og det er svært helt at håndtere det at lillesøster er en del af jeres familie. Det kan også være fordi han lige nu går igennem en rigtig stor udvikling, hvor han naturligt øver sin selvstændighed og egen vilje. Og det kan vise sig på mange måder. Det kan f.eks. ...
... godt vise sig ved, at han siger "nej" - f.eks. også nej til at være sammen med jer, han vil hellere sidde og lege for sig selv. Det er en måde at øve sin selvstændighed på og netop vise jer, at visse ting bestemmer han selv.
Når man er 2.5 år begynder det at være rigtig dejligt at lege med andre, det er spændende at se, hvordan andre gør, afprøve forskellige lege og ting, finde mere og mere ud af, hvordan verden fungerer. Men samværet med børn er ikke altid det vigtigste. Nogle gange er det lige så godt og dejligt, at få lov til at afprøve på egen hånd. Finde ud af, hvad man selv mestrer, øve sig - og måske er det det han gør, når han nogle gange vælger at lege for sig selv - han afprøver ting...
Nogle gange kan det være en god idé at hjælpe ham med lege, hvor I deltager på afstand eller hjælper lidt til undervejs - det kan være et legekøkken, hvor han f.eks. laver mad, og I kommer så og leger, at I smager på maden, hvorefter I så går igen. Det kan også være, at I hjælper ham med at bygge en hule, så leger han selv i hulen, og I kommer så måske på besøg med en lille kurv med lidt snacks, hvorefter han så leger lidt for sig selv igen... Så han på den måde ikke er alene hele tiden, men så I går til og fra og på en gang både anerkender hans behov for at være sig selv, og samtidig også viser ham, at I naturligt stadig er der for ham og rigtig gerne vil ham.
I skal også være opmærksom på, om der sker nogle ting i vuggestuen/dagplejen, som han reagere på og som er svære for ham at håndtere. Her kan reaktionen naturligt også komme derhjemme, så det at han er træt, trækker sig, virker lidt mere indelukket, behøver ikke at have noget med jer at gøre, men kan være hverdagen... Prøv at fornemme, hvordan han har det med at skulle af sted, og når han hentes... Prøv at fornemme om vuggestue/dagpleje er et frirum for ham, hvor han glider ind mellem de andre børn og bare er sig selv - eller om han måske har brug for lidt kortere dage, en fridag en gang imellem, hvor han bare er derhjemme. Det er forskelligt, hvad børn har brug for.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

