Svar: 5 mdr - opstart med skemad
Kære N.
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du har ramt det helt rigtige tidspunkt at starte med skemaden - og din dreng tager rigtig fint imod både grøntsagsmos og grød - det er super dejligt.
En normal portion kan variere meget - nogle børn spiser kun 1/2 dl., og andre børn spiser 2 dl. uden problemer. Jeg anbefaler normalt, at man i starten holder sig til kun at give ca. 1 dl. af gangen - dette for at sikre, at barnets mave kan følge med og samtidig også sikre, at der stadig er plads til mælk i maven. Det er nemlig vigtigt, at skemaden ikke erstatter mælken i denne alder, men kommer ud over det vanlige mælkeindtag. Derfor er det vigtigt, at du finder balancen mellem at sikre din dreng skemad nok og samtidig også sikrer, at han stadig drikker nok mælk.
Derfor anbefaler jeg, at du i stedet for at tilbyde ham 2 dl. skemad en gang dagligt, tilbyder ham 1 dl. 2 gange dagligt. Det giver dig også mulighed for at give ham lidt mere variation, når han tilbydes flere små måltider. Sammen med skemaden skal han tilbydes vand af kop, og så skal han ammes før han puttes, præcis som han plejer. Det er således bedre, at han spiser 1 dl grød eller mos og derefter drikker sin mælk, end at han spiser 2 dl. grød eller mos og efterfølgende ikke drikker nok eller afviser mælken.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre. Har nogle gange brug for en lille ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske ca. kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, almindelige milde grøntsager som f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Har ofte stadig behov for mælk midt nat, dette ændrer sig i 6 måneders alderen, hvor der gives flere måltider skemad i løbet af dagen.
Mange børn ...
... har brug for lidt hjælp til at fornemme mæthed. Når du giver din dreng skemad, så vil han godt kunne åbne munden, tage imod og spise mere og mere, fordi han ikke helt fornemmer, hvor meget han egentlig har behov for, men bare spiser. Han skal naturligvis have det, han han har brug for, men du skal også hjælpe ham med ikke at overspise, så han begynder at fornemme mæthed, altså få lidt fornemmelse for, hvad det vil sige, at maven er fyldt op... Og her er de normale rammer vide, så nogle børn spiser ikke ret meget, hvor andre sagtens kan spise store portioner - og det kan godt være, at han har brug for 2 dl. mad og efterfølgende så stadig tager imod brystet. Det er altså lidt et individuelt skøn, hvor meget han skal spise... Det lyder dog som om, at I har haft en del maveproblemer, så prøv om du kan sætte mængden en lille smule ned :)
Jeg tænker også, at i takt med at han bliver ældre, vil du naturligt begynde at kunne give ham mad i hånden. Det at gumle på noget, sidde med noget selv, opbløde med spyt, sutte, gnaske osv. vil gøre, at han stadig har fornemmelsen af at spise. Samtidig forlænges måltidet lidt, og han får derfor stille og roligt fornemmelsen at mæthed, også uden at han bare fylde med mere og mere mad i maven.
Når han bliver 6 måneder, vil de fleste børn have glæde af 3 måltider skemad, og det kan godt være, at din dreng har brug for dette lidt før. Så han i løbet af et par uger måske kan starte op med morgengrød også. Det betyder i følge dagsplanen, at han så kan tilbydes grød kl ca 08 og stadig blive ammet, før han så puttes til formiddagsluren. Og så får han frokost osv. som dagsplanen beskriver. Nogle gange er det bedre at give 1 dl. x 3 end 1.5 dl x 2... Men igen - nogle børn spiser også 1.5 dl. x 3 uden problemer og så er det naturligvis rigtig fint :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Derudover vil jeg anbefale dig "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Der er også et fødevareleksikon, så du kan slå op, hvis du skal have noget at spise, og du bliver i tvivl, om din dreng må få det og hvordan det i givet fald skal gives :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

