Annonce

Annonce

Svar: AKtivering af baby - 6 mdr.


20. maj 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære førstegangsmor

Tak for dit brev :)

Det lyder så fint, det du beskriver :) I en alder af 6 måneder, er det begrænset, hvor meget jeres dreng vil bruge andre børn. Det vil naturligt være dejligt for ham at være sammen med andre, se og studere andre og opleve verden, men han vil ikke lege med de andre. Han har derimod stor glæde af at være sammen med dig :)

Han er i "trille-krybe-kravle-alderen" nu, og det betyder, at det netop er rigtig godt, hvis du leger med ham på gulvet hver dag. Han har brug for plads omkring sig, brug for at kunne bevæge sig - og i takt med at det bliver bedre og varmere vejr og jorden bliver varmere, så må du gerne tage ham med ud og lade ham trille på en tæppe på græsset, under et skyggefuldt træ, en parasol eller lignende.

Lad ham også trille omkring på dig og brug din krop som "klatrestativ". Giv ham gerne "luftture", hvor du svinger ham, danser med ham og lader ham "flyve" mellem dig og sin far. Naturligvis hele tiden på hans præmisser, så han synes det er sjovt.

Du må også gerne lade ham sidde nu. Det er f.eks. sidde i den høje stol, så han sidder der, når han spiser eller han kan sidde der, når du laver mad, så han kan følge med i, hvad du laver.

Det er også super godt med ture i barnevognen, hvor han nu kan sidde op og kikke på verden. I kan snakke om ting, I triller forbi, han kan mærke vinden i ansigtet osv. Det er rigtig dejligt for ham at opleve verden på denne måde. Husk barnevognsselen :)

Det er nok lidt for tidligt endnu, men hen af vejen (måske 8 mdr.) kan du også begynde at lave ride-ranke-leg på dit skød, hvor du lader ham sidde på dine lår imens du hopper med ham og siger den gamle ride-ranke-remse, kender du den? Det er noget ala:

Først kom bunden - gumbelis, tumbelis, gumbelis, tumbelis
Så kom herremanden - trav, trav-trav, trav, trav-trav
Så kom kongen - og hoppigaloppi, hoppigaloppi og Ihhhh, og når du så siger Ihhh til sidst, så åbner du dine ben, så han "falder ned mellem benene".

Det synes de fleste børn er rigtig sjovt. De lærer legen og opbygger en forventning, de ved at de på et tidspunkt "falder" og kan næsten ikke vente på, at det sker....

Det vil også være rigtig godt, at du begynder at lege forskellige lydlege med ham, hvor I pludrer og taler sammen med forskellig lydstyrke. Han ...


Annonce

... øver sin stemme meget nu, kan pludrer på mange forskellige måder. Nogle gange kan han skrige højt, faktisk så højt, at han forskrækker sig selv. Han kan også begynde at lave læbelyde og sige f.eks. "pprrr" eller lignende, ligesom han kan finde på at brumme dybt og øve flere svælglyde.

Og du må meget gerne anerkende hans lyst til at lege med lyd ved at pludre til ham på forskellig måde, tale med ham i hverdagen og sætte ord på ting I ser, ting I gør sammen. Det kan være, når du giver ham mad, og du sætter ord på maden "mmm mam mam, dejlig mad", "tørstig? mmm dejlig vand" osv. Det kan være, når du giver ham tøj på "først den ene arm, så den anden arm". Eller det kan være, når I er ude at trille i barnevognen og en stor bus kører forbi jer "det var en bus, bussen siger bbrrrr" osv.

Du kan også "klappe let" med flad hånd på hans mund, når han selv siger lyde, så han hører lyden ændre sig. Det kan han også synes er sjovt.

Det er rigtig fint, at I går til babysvømning og det er også rigtig fint, at du mødes med mødregruppen en gang imellem - så er han sammen med alderssvarende børn og du kan også have glæde af at mødes med andre mødre :) Det er også fint, at I mødes med fætre, kusiner osv. så han også lærer sin familie at kende. Og derudover er det, som du skriver rigtig fint at du udnytter hverdagen til leg derhjemme, ture med barnevognen osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Måske har han brug for lidt nyt legetøj. Det kan f.eks. være bidedyr, bideringe, rangler, bolde i forskellige størrelser - evt. med ting inden i som giver lyd, lys eller bevæger sig, når bolden triller. Prøv også med en stor badebold, den vejer ikke noget og er let at få øje på og følge.... Køkkenting - en grydeske, piskeris, et stykke bagepapir der kan krølles, når han f.eks. sidder i den høje stol. Det kan også være legetøj, som med sugekop kan sætte på spisebordet, når han sidder i sin højstol... Når han begynder at kunne sidde mere og mere selv i badekarret vil det være rigtig godt med ting, der kan flyde og måske små fisk, der kan trækkes op og bevæge sig i vandet...

Kik på legetøjet i forretningerne og vælg legetøj der især passer til børn i 6-9 måneders alderen, så kan han bruge det nu og lidt tid frem :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce