Brev:
Kravle teknik og hård mave

Kære Helen,
Så er jeg på banen igen og vil lige starte med at sige 1000 tak for en virkelig fantastisk brevkasse. Sidst jeg skrev havde jeg været ”out of the loop” nogle år, da min første dreng var blevet så stor at jeg ikke rigtig løb ind i problemer, hvor jeg følte, at jeg behøvede din hjælp, men da jeg genoprettede min profil blev jeg budt velkommen med et "velkommen tilbage, hvor dejligt at du er her igen og tillykke med lillebror” – jeg blev simpelthen så glad og følte mig så velkommen :-) Jeg ved at det sikkert er noget du kan slå op i en database og at du måske ikke husker os alle hver især (ville være lidt vildt, hvis du gjorde), men det reddede lige min dag.
Jeg har 2 problemstillinger denne gang:
1. J. kravler på livet løs, eller det vil sige, holder jeg fast i hans ben, så kravler han normalt (han kan godt, men bliver lidt irriteret), men så snart jeg slipper er han ude i en ”jeg rumper mig frem med et ben ude til siden” stil – ikke særlig kravleagtigt og der kommer heller ikke de vigtige krydsbevægelser som er vigtige for hjernes udvikling motorik mm. Han er begyndt at rejse sig op og kan skubbe en gå-vogn foran sig. Hvor meget skal vi gøre ud af, at han ikke vil kravle rigtig. Bør vi øve rigtig kravleteknik med ham og er det noget vi bør være bekymrede for? Når han trommer med hænderne trommer han skiftevis højre/venstre (og ikke begge hænder på en gang) og har hørt det er lidt samme mekanisme som når man kravler.
2. J. har længe lidt af hård mave (typisk en hård klump der stopper efterfulgt af normal afføring). Vi startede ud med at give ham sveskemos/pæremos mm. og undgå banan, men det hjalp ikke. Så prøvede vi laktolose over længere tid og det hjalp ikke.
Så sagde vores læge, at vi ...
... skulle prøve Movicol – det er hjulpet, men det må kun bruges 4 uger ad gangen, og det har vi gjort nu, så er ved at trappe ud igen og vi er atter ved at være tilbage til den gamle rutine med hård mave.
Så kom jeg til at tænke på, om det måske ville hjælpe, om vi skiftede fra NAN 2 til Allomin Syrnet, så nu har jeg købt ”Allomin Syrnet SensiPro 2” og det har han fået i 2 dage nu. Endvidere har jeg købt Udos Choice til spædbørn, men det er jeg ikke gået i gang med at bruge endnu.
Han er ikke bund ulykkelig i lang tid, men kan godt blive kortvarigt ked af det, når han skal af med det hårde. Når han har hård mave går der ofte 2 døgn mellem afføring.
Hans dagsrytme og spisevaner fungerer, på trods af den hårde mave, fint.
Han spiser stort set det vi spiser (typisk havregrød til morgenmad med frugtmos, rugbrød til frokost og hvad vi nu lige får til aftensmad – naturligvis i babyvenlig format) og drikker masser af vand. Derudover div mellemmåltider – frugt, grønsager, skorper, A38 osv – han er startet i dagpleje, men ved at hun sørger for varieret kost i løbet af dagen.
Han sover 1-2 lurer om dagen – tror han er ved at skippe den ene lur, men det er ikke konsekvent endnu. Han sover også ok om natten, han får en putteflaske (230 ml) omkring kl. 19.00 og sover dernæst til 23-24 stykker hvor han får endnu en flaske (230 ml), herefter sover han til 05.30 ca. Jeg har ikke ville tage natflasken endnu, nu hvor vi lige er startet i dagpleje, og der er mange andre ting der fylder. Det er muligt at natflasken mest er hyg, men vi skubber lige nedtrapning til der er ro på dagpleje, job mm (starter arbejde mandag, så det bliver nok et sommerferie projekt).
Glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Kristine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.