Annonce

Annonce

Svar: Pleje af hud


23. maj 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din drengs hud og opmærksom på om han i perioder kan have behov for lidt ekstra pleje af sin hud :)

Det er, som du skriver, ofte ikke nødvendigt at smøre med en masse cremer eller bruge olie i badevandet, hver gang han får bad, men nogle gange kan det være nødvendigt, så brug det, når du synes, hans hud virker til at have brug for lidt ekstra fugtighed eller fedtstof :)

Af hudplejemidler skelner man imellem lotion, creme, fedtcreme og olie.

En lotion indeholder ofte mere vand end en creme. En lotion er derfor god at bruge, hvis huden kun er lidt tør. Og en lotion er god at bruge som sommeren, fordi vandindholdet gør det muligt for huden at ånde.

En creme indeholder ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud. Hvis han er meget tør, kan du derfor også bruge en uparfumeret creme til babyer.

En fedtcreme har et fedtindhold på ca 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt hvis huden er meget tør eller hvis barnet f.eks. har børneeksem.

En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Ved brug af disse ...


Annonce

... produkter lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning. Det kan være en fordel at bruge dem til børn som er meget tørre i huden f.eks. om aftenen, så det virker i nattens løb.

Jo koldere det er, det vil sige især om vinteren, vil det være godt at bruge så fed en creme som muligt. Det er ikke nogen god idé at bruge en lotion om vinteren. Hvis man kommer en lotion på barnets kinder, så kan vandindholdet gøre, at huden bliver mere skadet, når det så fryser...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med den årstid vi har nu og det noget varmere vejr, så vil jeg anbefale dig, at du lige nu smører ham med lidt uparfumeret babylotion omkring hans ankler, håndled, på lårene eller hvor han nu virker lidt tør. Hvis han har meget tørre pletter, kan du på direkte på pletterne smøre med en lidt federe creme.

Den fugtighedcreme fra apoteket, som du har, er sandsynligvis en lotion, som du sagtens kan bruge :) Måske findes der i samme serie en fugtighedsgivende sæbe, som du kan bruge, når du giver ham bad. Den kan også være med til at give fugt til huden og sikre, at huden ikke tørrer ekstra ud i forbindelse med bad. I takt med at han bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, triller, kryber og kravler osv. så kan det være godt og nødvendigt med lidt sæbe i badet :)

Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce