Annonce

Annonce

Svar: Modermælkserstatning og mælk generelt


29. maj 2017

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Suzie

Tak for dit brev :)

Hvis jeres dreng får ca. 500-600 mme dagligt, så er han meget fint dækket ind. Så behøver I ikke tilbyde ham mme af kop, men kan i stedet give ham vand. Det er netop rigtig godt, at han lærer at drikke vand, vand er den bedste tørstslukker.

Jeg vil tro, at han i vuggestuen tilbydes mellemmåltider, og derfor her spiser frugt, bær og forskellige former for brød.. det er i hvert fald de officielle anbefalinger, som vuggestuen burde følge.. I weekenden vil det være rigtig godt, at I også giver ham frugt og bær - hvis mellemmåltider ikke fungerer for jer, så kan han tilbydes lidt frugt sammen med sin morgengrød og om eftermiddagen. Da han ikke er meget for frugt i stykker, så er smoothies også en mulighed, ligesom I kan give ham frugtmos eller gammeldags frugtgrød... Prøv også med bær af forskellige slags, som vi kan få mange af nu. Prøv også gerne med melon af forskellige slags, som også er i butikkerne i øjeblikket..

Det er rigtig fint, at I spiser samme mad, men naturligt giver ham f.eks. kød i en konsistens som han kan kapere. Det går naturligt lettest med hakket kød og her må I gerne variere mellem svin, okse, kalv, kylling, kalkun, lam..

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan spise fisk. Fisk indeholder blandt andet Omega-3 fedtsyrer som er vigtige for hans nervesystem, synsudvikling, indlæringsevne og hukommelse. Fisk indeholder også D-vitamin og selen, som er med til at styrke hans immunforsvar.. I kan spise fisk om aftenen eller til frokost - det kan være rødspættefiletter, laks bagt i ovnen eller grillet, fiskefrikadeller osv. Det kan også være fisk til ...


Annonce

... at komme på brøddet f.eks. makrel i tomat, sildepostej, torskerogn.. I må gerne bruge fisk fra dåse, for at variere hans indtag mere...

I fortæller, at han får letmælk i vuggestuen, og det overrasker mig lidt... Anbefalingerne for komælk blev lavet om i 2015:

I 9-12 måneders alderen kan børn godt begynde at få lidt komælk, men det anbefales, at man ikke giver det af kop, men derimod udnytter det til familiemaden - så han f.eks. kan få sovs til sin aftensmad og I lettere kan spise samme mad.

Han kan få surmælksprodukter som indeholder 3.5 % fedt og højst 3.5 gram protein pr 100 gram. Det vil sige f.eks. neutral sødmælksyoghurt, A38 eller tykmælk. Han bør i 9-10 måneders alderen ikke tilbydes mere end 50 ml ved 9 måneders alderen og stigende til 100 ml ved 1 års alderen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og først i 1-2 års alderen anbefales letmælk og der gives max 100 ml ved 1 års alderen....

Når han ikke bør tilbydes komælk af kop før 1 års alderen, så er det ikke fordi, han ikke kan kapere dette i sin mave og får problemer med det. Det skyldes, at et højt proteindtag hos spædbørn kan medføre overvægt senere i livet. En væsentlig del af proteinindtaget kommer fra den mælk, barnet drikker, og der er betydelig mindre protein i modermælk og modermælkserstatning end i komælk. Derfor ændrede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for, hvilken mælk barnet skal have i de første leveår.

Og børn under 1 år skal altså kun have vand eller modermælkserstatning af kop og først når de bliver 1 år, kan de begynde at få en lille smule letmælk...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce