Svar: Hovedomfang for lille
Hej med dig
Tak for dit brev :) Det er rigtig godt du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og også svare, når du spørger.. men pas nu på ikke at læse for meget på nettet og blive unødigt urolig!
Babyer får målt hovedomfang, når de bliver født og derefter jævnligt de næste måneder frem. Det er primært for at sikre sig, at hovedet vokser som det skal. Ligesom barnet skal tage på i vægt og vokse i længden, så skal hovedet også gradvist blive større.
Det er vigtigt, at man måler hovedomfanget flere gange for at få en vurdering af, hvorvidt hovedet vokser som det skal - og det kan faktisk være svært at måle helt præcist, for det er svært at sætte målebåndet helt præcist hver gang... Faktisk kan målet af hovedomfanget lige efter fødslen også være lidt upålideligt, fordi barnets hoved ofte ændrer form efter fødslen. Derfor bør man egentlig gå ud fra det mål sundhedsplejersken eller lægen har lavet første gang efter man er kommet hjem fra fødegangen...
Og er man i tvivl, er det derfor godt at få det tjekket en ekstra gang, og jeg tænker, at det er derfor jeres sundhedsplejerske har sendt jer videre - og det er bedre at tjekke en gang for meget:)
Det betyder også, at forældre nogle gange bekymrer sig for meget - fordi der faktisk viser sig ikke at være nogen problemer... Et lille hoved kan ses hos helt raske børn, som blot ligner deres forældre eller bedsteforældre - nogle familier har små hoveder, andre har store hoveder...
Når det så er sagt, så er der også situationer, hvor hovedet ikke vokser helt, som det skal. Der findes flere årsager til, at babyers hoveder ikke vokser helt, som man vil forvente og derfor kan flere undersøgelser komme på tale, men det er mit indtryk, at noget af det, som man ofte vil undersøge først er, om kraniepladerne vokser for hurtigt sammen...
Kraniet er sammensat af plader, som kan forskubbe sig, flytte på sig. Det er ret smart under fødslen og samtidig gør det, at hjernen har plads til at vokse. Hvis kraniepladerne vokser sammen for hurtigt, så kan det gøre, at hjernen ikke har plads til at vokse som den skal. Dette hedder kraniosynostose.
De steder, ...
... hvor kraniepladerne støder sammen, kaldes fontaneller og suturer. Den store bløde plet øverst på hovedet er f.eks. en fontanelle. Der sidder også en fontanelle længere tilbage på hovedet. Fontaneller og overgangen mellem de forskellige kranieplader (suturer) lukker sig på forskellige tidspunkter.
Nogle gange lukker den store fontanelle øverst på hovedet for tidligt. Og det kan sagtens være dette, som man vil holde øje med hos jer. Hvis jeres datters fontanelle begynder at lukke sig sammen, så er det vigtigt at skanne hendes hoved, for at se, om den bagerste fontanelle også er lukket, ligesom lægen kan tjekke, om der er andre steder på hendes hoved, som kan give sig, så hjernen stadig har plads til at vokse.
Hvis det viser sig, at hendes kranieplader vokser for hurtigt sammen, så vil man operere. Det vil sige, at man åbne hendes kranieknogler, så der bliver plads til, at hjernen kan vokse. Når man flytter kraniepladerne fra hinanden, så vil der blive dannet ny knoglemasse, og på den måde gør man kraniet større, så der netop bliver plads til hjernen.
Det kan sagtens være, at I får at vide, at der ikke er nogen problemer, og at du har været frygteligt nervøs uden nogen grund. Og det er rigtig hårdt at få at vide, at sundhedsplejersken og lægen er bekymret - det gør naturligt ikke din bekymring mindre! Hvis det viser sig, at jeres datters kranieplader vokser for hurtigt sammen, så er det naturligt meget skræmmende at tænke på, at hun så skal opereres - men det er vigtigt, at man opererer. Man gør det ikke uden grund, og det er en specialistopgave. Lægerne ved hvad de gør...
Såå... selvom det er rigtig hårdt, og du naturligt går og bekymrer dig, så prøv at tage det roligt. Hold fast i at hun trives, udvikler sig rigtig godt, snakker, pludrer osv. Sig til dig selv, at det er vigtigt at hun bliver tjekket, og at I så må tage en dag af gangen og se hvad undersøgelsen viser... Og så vil jeg også lige sige, at hendes kranie jo er vokset ca 4.5 cm på 8 uger (fra 36-40.5 cm), og det synes jeg faktisk lyder okay...
Sender dig et stort knus med på vejen :) Og du må meget gerne melde tilbage, hvad undersøgelsen viser :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

