Annonce

Annonce

Svar: Opfølgning skemad: Grød med mme vs grøntsager - knap 6 mdr.


30. maj 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nuala

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det lyder som om, at du har en stor, dejlig og sund dreng - og ja, han er fysisk stor med en vægt på 9.5 kg og en længde på 72 cm. Men hans vægt og længde lyder til at passe rigtig fint sammen - og han var også en meget stor dreng, da han blev født. Det er super, at du ammer, og dagen lyder til at fungere rigtig godt for jer, så der er ikke noget der typer på, at han på nogen måde overspiser eller får unødvendige kalorier...

Når vi i DK anbefaler, at man tilsætter fedtstof og mme til børns grød og mos (altså til den hjemmelavede mad), så er det fordi man ønsker at gøre maden ekstra energitæt. Hvis man ikke tilsætter mme og fedtstof, så kan det være svært for barnet at få energibehovet dækket. Barnets mave kan simpelthen ikke rumme så store mængder mad, der er nødvendige, for at energibehovet dækkes - og ved at gøre maden ekstra energitæt, så kan man altså sikre barnets behov via mindre portioner, som barnet er i stand til at spise...

Det behøver dog ikke være mme man tilsætter, det kan også være udmalket modermælk. Fordelen ved at tilsætte mme er dog, at barnet så også får lidt ekstra jern. Tidligere anbefalede man at give dagligt jerntilskud til ...


Annonce

... børn der blev ammet, det anbefales ikke mere. Nu anbefales det i stedet, at man sikrer barnets jernbehov via kosten, og her er mme en god kilde, sammen med f.eks. kød.. Ligesom det kan være godt at tilbyde barnet frugtmos, der kan fremme optagelsen af jern.

Det er altid svært helt at måle, hvorvidt energiindtaget er tilstrækkeligt til at dække barnets behov, ligesom det er svært helt at vurdere, hvor meget kød han f.eks. skal spise for at få sit jernbehov tilstrækkeligt dækket. Måling af barnets vægt- og længde samt en vurdering af, hvordan barnet generelt trives er den bedste vurdering af, hvorvidt barnet får tilstrækkeligt energi.. derfor kan det godt være, at lægen har ret, når hun siger, at din dreng fint kan trives med grød og mos uden mme men tilsat forskellige typer fedtstof, hvis du samtidig er opmærksom på, hvad du så skal give ham af forskellige fødevarer for at han får f.eks. jern nok...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når man bor i udlandet, så er det altid lidt svært fordi retningslinjerne, kulturen osv. naturligt er forskelligt fra, hvad vi siger i Danmark. Derfor må du prøve at finde balancen mellem de danske retningslinjer, og det man siger, hvor du bor...

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce