Annonce

Annonce

Svar: Vælling eller mme som godnattår i stedet for brystet


30. maj 2017

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt, at børn spiser meget hyppigt ved brystet om aftenen. Det er nemlig sådan, at din mælk er mere koncentreret om aftenen og ved at die meget hyppigt, så får din datter små slurke koncentreret mælk og fylder sig på den måde godt på til natten, så hun kan tage et lidt længere søvnstræk, før hun så har brug for mælk igen.

Det er også sådan, at mange børn i 3 måneders alderen begynder at have en lidt længere vågenperiode om aftenen, hvor de er aktive, pludrer, dier, pludrer, dier igen osv. og ofte går lidt senere i seng. Og det er helt normalt, at de får den rytme, det ændrer sig igen, når de bliver ældre...

At jeres datter derfor virker mere vågen og brystsøgende om aftenen betyder derfor ikke nødvendigvis, at hun har brug for mere mælk og derfor skal suppleres med en flaske. Det kan sagtens være en helt naturlig ammerytme og et naturligt behov for hendes alder.

MEN, når det så er sagt, så ved jeg fra dine tidligere breve, at din datter generelt dier meget hyppigt, og at det kan være svært for dig at få ro. Du har været oppe på at amme hende 21 gange i døgnet, og det kan du naturligvis ikke holde til. Hvis du derfor gerne vil prøve med en flaske, for at se om det kan mætte hende og give både dig og hende mere ro, så er det naturligvis helt okay.

Du bør så give hende modermælkserstatning i flasken. Det vil sige det der ofte også kaldes type 1. Modermælkserstatning kan gives fra fødslen, det er i sammensætning lavet så det minder mest muligt om brystmælk og kan derfor ...


Annonce

... erstatte amning. Du kan købe modermælkserstatning på brik, som blot skal varmes. Du kan også købe pulverformig modermælkserstatning, der skal blandes op med kogt afkølet vand.

Der findes forskellige typer modermælkserstatning. Nogen er lavet til børn med risiko for at udvikle allergi (købes på apoteket). Nogen er tilsat ekstra fedtsyrer som omega-3 og omega-6. Nogen er tilsat forskellige bakteriekulturer, som kan have betydning for balancen i mave og tarm... Der findes ikke nogen dårlige produkter i DK, du kan trygt vælge den modermælkserstatning, som du tænker vil være bedst for din datter.

Og så er der tilskudsblandinger. Det er ikke en fuldgyldig erstatning. Tilskudsblandinger kan gives som tilskud til amning og skemad - men først fra 6 måneders alderen - og vælling er en tilskudsblanding. På pakken vil ofte stå "type 2", "tilskudsblanding" og "fra 6 måneder".


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, og derfor vil nogle forældre opleve, at vælling mætter mere end modermælk og modermælkserstatning. Men din datter er for lille til at blive tilbudt vælling og derudover så skriver sundhedsstyrelsen at børn ikke har behov for vælling. De kan fint få grød, mos, vand af kop og derudover blive ammet eller få flaske med modermælkserstatning.

Så.. hvis du vil supplere din amning med en flaske, for at se om det gør nogen forskel hos jer og måske mætte hende mere, så er det helt i orden - men det skal være modermælkserstatning :)

Håber du kan bruge dette videre og læs også meget gerne min bog "Helens bog om amning og flaske" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce