Svar: Hvornår er det helt slut med ble
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Det er helt normalt, at børn bliver renlige om dagen før de bliver det om natten og det er ret flot, at jeres datter i en alder af 3 år lyder til at kunne undvære bleen helt :)
I skriver, at hendes ble er knastør om morgenen, og at hun siger, at hun helst vil sove uden ble. Derfor lyder det som om, at I skal forsøge uden ble om natten.
Nogle gange kan det være en god idé at følge hende ud på toilettet sen aften, lige før I selv går i seng, så I sikrer jer, at hun har fået tisset af - men det er ikke altid, at det er nødvendigt og nogle gange ...
... vil hun måske risikere at vågne for meget af det og have svært ved at sove videre, og så er det naturligt bedre, at hun ikke får afbrudt sin søvn, men blot får lov til at sove.
Det kan ogå være en god idé at lægge et stykke plastik under hendes lagen eller købe et vådliggerlagen, som kan give lidt ekstra sikkerhed i en periode. Hvis hun så tisser om natten, så bliver hele madrassen og sengen ikke gennemvædet, og I kan nogenlunde hurtigt få det skiftet og hun kan sove videre...
Det lyder for mig som om, at I nu skal springe ud i det :)
Rigtig meget held og lykke! Og rigtig god pinse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

