Annonce

Annonce

Svar: Pludselig ændring i amning og dermed putning


1. juni 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Albas desperate mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig...

Det lyder som en drøm med en lille pige, der kunne blive ammet, puttet i seng og falde trygt i søvn - helt på egen hånd! Og pludselig fra den ene dag til den anden, så ændrede tingene sig, og jeg kan godt forstå, at du er frustreret...

Med den alder Alba har nu, vil det være rigtig fint med 3 amninger dagligt. Jeg anbefaler normalt, at de tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Men de kan naturligvis også ligge aften, sen aften og tidlig morgen...

Det lyder for mig som om, at hun er blevet meget bevidst om brystet og nu også viser mere og mere egen vilje og selvstændighed. Det er rigtig fint, det er et sundhedsstegn og hun brager lige nu igennem separationsfasen, hvilket højst sandsynligt også spiller ind hos, og lige nu afviser hun brystet om dagen, men kan acceptere det, når hun er mere eller mindre sovende... Og det tænker jeg faktisk, at du skal udnytte.

Du skal finde balancen mellem at acceptere, at hun selv siger fra overfor amningen og naturligt møde hende i dette - men også sikre hende mælk nok. Derfor tænker jeg, om ikke hun før sin middagslur kan få modermælkserstaning af en kop. Selvom hun ikke tager flaske, så vil hun måske gerne drikke det af en kop, tudkop eller lignende. Evt. med to hanke, så hun selv kan holde, tippe koppen og drikke. MME kan serveres både lun og kold - hvad hun nu vil synes bedst om. Og hun kan få det, imens hun sidder i sin barnevogn. Det kan blive en del af hendes nye ritual - sidde op, få lidt mme af en kop og derefter lægge sig ned og sove til middag...

Og om aftenen kan du så forsøge om hun vil ammes, men vil hun ikke det, så er det okay. Hun må gerne med den alder hun har nu, blive tilbudt en godnatgrød og hun kan også her få lidt mme af en kop. Og så kan du amme hende sen aften og/eller en gang i løbet af natten, alt efter hvad der vil fungere bedst. Så hun i alt får 3 mælkemåltider i døgnet...

Mit forslag til en dagsplan ser ...


Annonce

... således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være middagsretter fra glas beregnet til børn fra 8 mdr. Vand af kop.

Tilbydes MME af en kop (hvis hun ikke vil ammes) og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad i stykker. Mad med bid og mad med mere og mere smag. Vand af kop.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Tilbydes en godnatgrød sammen med lidt mme af en kop. Her er klokken måske 19.30.

Ammes - hvis hun vil - og puttes til natten ca kl 20. Hvis hun ikke vil ammes her, er det helt okay.

Sen aften og/eller en gang i løbet af natten: Ammes og du udnytter, at hun accepterer brystet og spiser mere eller mindre i søvne...

Jeg synes ikke, at du skal kæmpe med at få hende til at tage brystet før middagsluren og om aftenen - hun kan få sit behov for mælk fint dækket via mme af en kop. Og så er det fint, hvis du får hende til at tage brystet sen aften eller en gang om natten. På den måde får din mælkeproduktion også mulighed for stille og roligt at nedtrappe sig, så din amning kommer til at stoppe helt naturligt.

Når hun bliver 10 måneder, vil det være rigtig fint med to mælkemåltider dagligt og også her kan hun få mme af en kop før middagsluren, blive puttet uden mælk om aftenen og så få sit 2. mælkemåltid ved brystet, hvis hun vil acceptere det f.eks. sen aften. Hvis hun til den tid helt har sagt fra overfor brystet, så kan hun få mme af en kop sammen med sin aftengrød og på den måde stadig blive tilstrækkeligt dækket.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god pinse!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce