Brev:
Vanvittige skrigeanfald
Hej Helen,
Jeg skriver fordi min søn (i min verden) får nogen helt absurde skrigeanfald når noget ikke går efter hans hoved.
Han er 3,5 år og han mener absolut ikke det er meningen at han selv skal tage tøj på. Han gør det ofte, men bare det driller ham det mindste begynder han at blive hysterisk og skrige over det. Efter jeg har prøvet at vise ham hvordan han kan gøre det nogle gange, og han stadig skriger og nægter at gøre det selv, er min reaktion at aflevere ham i børnehave med den bestemte beklædningsgenstand i hånden. Nogle gange med bar numse. Når jeg er gået fortæller pædagogerne om eftermiddagen at han fint har taget tøjet på selv. Min taktik med bare at aflevere virker en periode efter, men så begynder han igen når jeg ikke ser et behov for at forklare ham inden han tager tøj på at, man ikke skriger over sit tøj - det tager man bare på.
I dag var vi i svømmehal efter børnehaven. Vi hygger og det er sjovt. Efter vi er færdige får han normalt en banan inden vi tager tøj på.
Bananen knækker.... Han bryder sammen. Jeg forklarer ham det er ok og han bare kan spise den og giver ham et lille stykke i munden som han spytter ud og så prøver han at sætte bananen sammen igen storskrigende. Jeg fatter ingenting. Prøv bare og spis den. Han smider den og jeg smider den ud. Han skriger helt vanvittigt - så meget at han ikke har tårer tilbage. Bare helt rød i ...
... hovedet. Det ender med at jeg må bære ham ud i bilen hvor han bider mig og slår mig. Jeg ligger ikke skjul på at jeg er meget vred over hans opførsel. Han kommer hjem i seng og falder i søvn kort efter, efter han lige har råbt dummemor et par gange...
Han gør det af og til i børnehaven også men ikke nær så ofte som herhjemme og her er det tæt på at være hver anden dag.
Det skal siges at han er elsket og vellidt af alle der møder ham. Har høj status blandt børnehavebørnene og har mange venner og har let ved at få nye. Han er fremmelig sprogmæssigt og socialt og lærenem - har hans primære pædagog fortalt. Alt i alt en velfungerende dreng.
Men der er så meget af de her skrigeanfald jeg virkelig ikke forstår. Jeg giver ALDRIG efter for dem så jeg begriber ikke hvorfor han bliver ved eller hvad han forventer at få ud af det. Min hukommelse går tilbage til at jeg var 4år og det kunne aldrig falde mig ind at opføre mig sådan over for mine forældre (jeg tror ikke jeg turde).
Det fylder virkeligt meget for mig. Mit liv er fuldstændigt drejet rundt om ham. Har deltidsarbejde for at han ikke skal passes så meget. Har hans udvikling i fokus. Det drejer sig om ham fra kl. 15-19. Alt det fortryder jeg nogle gange når han får de her anfald. Om aftenen sidder jeg sommetider med en følelse af at jeg ikke kan lide ham.
Hvad skal jeg gøre for at få os ud af denne her situation?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.