Brev:
Vanvittige skrigeanfald
Hej Helen,
Jeg skriver fordi min søn (i min verden) får nogen helt absurde skrigeanfald når noget ikke går efter hans hoved.
Han er 3,5 år og han mener absolut ikke det er meningen at han selv skal tage tøj på. Han gør det ofte, men bare det driller ham det mindste begynder han at blive hysterisk og skrige over det. Efter jeg har prøvet at vise ham hvordan han kan gøre det nogle gange, og han stadig skriger og nægter at gøre det selv, er min reaktion at aflevere ham i børnehave med den bestemte beklædningsgenstand i hånden. Nogle gange med bar numse. Når jeg er gået fortæller pædagogerne om eftermiddagen at han fint har taget tøjet på selv. Min taktik med bare at aflevere virker en periode efter, men så begynder han igen når jeg ikke ser et behov for at forklare ham inden han tager tøj på at, man ikke skriger over sit tøj - det tager man bare på.
I dag var vi i svømmehal efter børnehaven. Vi hygger og det er sjovt. Efter vi er færdige får han normalt en banan inden vi tager tøj på.
Bananen knækker.... Han bryder sammen. Jeg forklarer ham det er ok og han bare kan spise den og giver ham et lille stykke i munden som han spytter ud og så prøver han at sætte bananen sammen igen storskrigende. Jeg fatter ingenting. Prøv bare og spis den. Han smider den og jeg smider den ud. Han skriger helt vanvittigt - så meget at han ikke har tårer tilbage. Bare helt rød i ...
... hovedet. Det ender med at jeg må bære ham ud i bilen hvor han bider mig og slår mig. Jeg ligger ikke skjul på at jeg er meget vred over hans opførsel. Han kommer hjem i seng og falder i søvn kort efter, efter han lige har råbt dummemor et par gange...
Han gør det af og til i børnehaven også men ikke nær så ofte som herhjemme og her er det tæt på at være hver anden dag.
Det skal siges at han er elsket og vellidt af alle der møder ham. Har høj status blandt børnehavebørnene og har mange venner og har let ved at få nye. Han er fremmelig sprogmæssigt og socialt og lærenem - har hans primære pædagog fortalt. Alt i alt en velfungerende dreng.
Men der er så meget af de her skrigeanfald jeg virkelig ikke forstår. Jeg giver ALDRIG efter for dem så jeg begriber ikke hvorfor han bliver ved eller hvad han forventer at få ud af det. Min hukommelse går tilbage til at jeg var 4år og det kunne aldrig falde mig ind at opføre mig sådan over for mine forældre (jeg tror ikke jeg turde).
Det fylder virkeligt meget for mig. Mit liv er fuldstændigt drejet rundt om ham. Har deltidsarbejde for at han ikke skal passes så meget. Har hans udvikling i fokus. Det drejer sig om ham fra kl. 15-19. Alt det fortryder jeg nogle gange når han får de her anfald. Om aftenen sidder jeg sommetider med en følelse af at jeg ikke kan lide ham.
Hvad skal jeg gøre for at få os ud af denne her situation?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder