Annonce

Annonce

Svar: Vågenperiode i 3 måneders alderen


2. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nina

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har fundet min bog om børn og søvn frem igen - tak for det og velkommen tilbage, hyggeligt at du skriver igen :)

Når man skal vurdere børns søvn - om barnet sover nok, sover for lidt, sover på de rette tidspunkter osv. så er man nødt til at se på, hvordan barnet generelt trives.

Du fortæller, at I har en aktiv hverdag, hvor I leger med ham, stimulerer hans balance, er på legetæppet osv. og det lyder derfor som om, at I har en alderssvarende og aktiv dreng. Han lyder ikke sløv eller på nogen måde apatisk - jeg tolker det du skriver, som om, at lillebror følger rigtig godt med i, hvad der sker omkring jer, kikker efter storebror osv. Han virker altså generelt til at være glad og i sund og fin udvikling - det går godt.

Og det er naturligvis vigtigt at medtænke dette, når man skal vurdere, om han sover for meget/er for lidt vågen...

Derudover så skal man også altid se lidt på, hvor meget han sover i døgnet. Når man er 3 måneder gammel, vil det gennemsnitlige døgnbehov være ca. 15 timers søvn i døgnet. Og for mange børn vil det være sådan fordelt, at barnet sover f.eks. 10 timer om natten og 5 timer samlet i løbet af dagen - om dagen ofte fordelt på 3 lure. At det er et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre...

Hvor længe jeres dreng kan være vågen imellem sine lure om dagen afhænger også af, hvor lange lure han tager, og hvor meget han sover om natten. Hvis han f.eks. har en meget lang nattesøvn og sover 12 timer fra kl 20 til 08, så er der kun 3 timers dagssøvn at gøre godt med. Det kan nogle gange gøre, at han så ...


Annonce

... vil sove 3-4 meget korte lure og netop fordele dem med kort interval hele dagen igennem. Han vil ikke kunne klare at være vågen i 2.5 time af gangen og slet ikke, hvis han kun har sovet 30 minutters lur...

Her skal du så igen se på, hvorvidt han trives med dette. Hvis han trives med flere korte lure i løbet af dagen, så skal man ikke ændre noget - men hvis han sover kortvarigt, vågner op, er ked af det, tydeligt uoplagt og pylret og har svært ved at overskue dagen, lege og have overskud generelt, så vil det være en god idé at hjælpe ham til en rytme, hvor han sover lidt længere dagslure, har lidt længere aktive vågenperiode og så sover en lidt kortere nattesøvn...

Det kan altså være helt okay, at din dreng har kortere vågne perioder - det afhænger helt af, hvordan han i øvrigt virker, og hvordan han sover både dag og nat, altså hvad rytme han har. Og hvis det fungerer, så skal du ikke ændre på noget.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du oplever, at han på nogen måde virker "for træt". Altså sover betydelig mere end man normalt ville forvente af hans alder, så vil det være en god idé, at du lige får lægen til at lytte på ham, lytte på hans hjerte og lunger, sikre sig at han ikke har ondt eller at der på anden måde er en fysiologisk forklaring på, hvorfor han bliver så træt. Det kan godt være, at han bare har et godt sovehjerte og det skal han naturligvis have lov til - men det er altid godt lige at få lægen til at tjekke ham igennem en ekstra gang, hvis du synes det er for meget, og du bliver bekymret :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie igen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce