Svar: Vælling og grød i udlandet
Kære Laura
Det lyder ganske fornuftigt at I begynder at tilbyde jeres dreng skemad, da han lyder til at vise de rigtige tegn og samarbejdet kan begynde.
Da du ammer kan man sige at der principielt ikke er grund til at introducere vælling. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og derfor kan du ligeså godt gå direkte til grød. Det kan være begrænset hvor meget mere vælling vil kunne mætte ham, han er jo en stor dreng og samtidig er vælling jo også svært for dig at få fat i.
Ønsker du imidlertid at forsøge dig med vælling, så er der en opskrift her du kan bruge:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (f.eks. maizena som du måske kan få) eller 1½ spsk. rismel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Vand og stivelse/mel piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - Risvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut.
Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.
De købte vællinger er beriget med vitaminer og mineraler, hvilket du jo ikke har mulighed for at tilsætte. Dog indeholder erstatningen jo også mineraler og vitaminer, hvorfor den hjemmelavede vælling godt kan bruges.
Det er fint med risgrød, især fordi mange børn rigtig godt kan lide dette. Risgrød er også meget neutralt i smagen og kan derfor bruges som basisgrød, hvor anden smag så kan tilsættes til variation. Jeg tænker f.eks. på at man kan tilsætte forskellige slags frugtmos. På den måde kan man variere smagen og også selv regulere sukkerindholdet.
Med hensyn til grødprodukter så kan man normalt købe produkter, som skal laves med vand (= er i forvejen tilsat modermælkserstatningspulver) og produkter som skal laves på mælk. Produkterne hvor man selv tilsætter mælk har den fordel at man så kan bruge modermælk. Det kan have betydning for smagen i den periode hvor barnet skal til at have andet end brystmælk, at lidt af smagen minder derom. Hvis du synes dette er en fordel, kan du derfor købe dette.
Med hensyn til modermælkserstatning så er det en jungle:o) Man kan sige at så længe du ammer og dette er din drengs egentlige indtag, altså at modermælken udgør størstedelen af hans behov, så kan mælken du vælger være det der hedder en tilskudsblanding. Altså en mælk som barnet ikke kan leve af alene, men som gives som tilskud til anden mad. Ved mange tilskudsblandinger er proteininholdet dog så højt at man ikke bør give mere end hvad der svarer til to måltider i løbet af døgnet i alderen 4-6 mdr. Vælling hører f.eks. under betegnelsen tilskudsblanding.
Tilskudsblandinger går ofte under 'type 2' ...
... eller står angivet som 'kan gives efter 4 mdr'. Tilskudsblandinger har den fordel at de kan bruges direkte i madlavningen og nogen kan sågar blandes i koldt vand. Tilberedningen og bruges af dem er derfor nemmere end den almindelige erstatning, hvilket især kan være en fordel, når barnet bliver 6 mdr, hvor tilskudsblandingen så også kan være et godt alternativ til sødmælk.
Enkelte tilskudsblandinger er det vi herhjemme kalder 'fuldgyldige', hvilket betyder at barnet kan leve af dem alene. Man skal altså se sig godt for.
Almindelige modermælkserstatninger kan gives fra fødslen og disse erstatninger kan også gives fremover. Børn som har fået erstatning hele tiden og som trives med dette, behøver ikke skifte til en anden erstatning, selv om barnet bliver ældre.
De specieller erstatninger, som gives til børn hvor man mener at der er en risiko for at barnet kan udvikle allergi, gives som du selv skriver, kun de første 4 mdr. Herefter ernæres barnet fuldstændig som andre børn. Det er kun hvis der er tale om mælkeallergi at børn skal fortsætte med den specielle erstatning. Det er også sådan at hvis man først har givet en smule almindelig erstatning, f.eks. i tiden lige efter fødslen, hvor barnet har haft behov for lidt ekstra inden mors mælk løb til, så kan man ikke pludselig skifte over til den specielle erstatning - jo det kan man godt, men det har ingen idé, da 'løbet så ligesom er kørt'.
Den første gang du forsøger med skemaden, så skal det kun være smagsprøver, dvs få skefulde, også selv om han gerne vil have mere. Det handler også om at hans lille mave skal vænne sig til at der kommer noget andet derned. Når man starter med skemad som 4 mdr´s baby, så tager tingene ofte lidt længere tid og du skal derfor væbne dig med tålmodighed og se hvordan det går. Det kan ofte være to skridt frem og et tilbage og det skal der være plads til.
Prøv med smagsprøver igennem 3 dage og hvis dette fungerer fint så sæt mængden op, således at han langsomt tilbydes mere og mere. I løbet af et 10-14 dage vil han så måske kunne spise 1 dl og i takt med at han så nærmer sig 5 mdr kan han måske spise 1½ dl. Langsomt må du vurdere om han så skal øges til to måltider dagligt. I princippet kan man sige at det er bedre at spise en lille portion 2 x dagl. end en stor portion 1 x dgl, så jeg vil altså hellere at du giver 1 dl x 2 daglig end tilbyder ham 2 dl x 1 daglig. Det er ikke de store mængder der skal til i forhold til den alder han har og lidt har også ret.
Jeg håber det lykkedes for mig at få svaret på det hele og at det ikke skabte mere forvirring - ellers må du skrive igen:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig