Annonce

Annonce

Svar: Mad og mælk - 8 mdr.


7. juni 2017

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Det vil være rigtig fint med 3 flasker i døgnet, nu hvor jeres datter er 8 måneder gammel og jeg anbefaler, at de 3 flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Samlet vil det være fint, hvis hun får mellem 500-600 ml mme i døgnet. Det vil sige, at hun f.eks. kan få 150-180 ml i hver flaske og så lidt mme i grød og mos. Så er hun fint dækket ind. Derudover skal hun have vand af kop - vand er den bedste tørstslukker og det er vigtigt, at hun også lærer at drikke vand. Vand gives sammen med måltiderne og som tørstlukker mellem måltiderne.

Der er ikke nogen fast mængdeangivelse på f.eks. kød. Det anbefales, at I giver jeres datter så varieret en kost som muligt og det betyder, at hun skal have:

Brød, gryn, kartofler, ris, pasta
Frugt, grøntsager
Kød, fisk, ost, æg
Fedtstof
Mælk (modermælkserstatning)

Det anbefales at hun får mest af brød, gryn, kartofler, ris og pasta samt grøntsager og frugt. Hvert måltid bør derfor indeholde disse ting.

Når du giver hende kød og fisk så anbefales det, at hun får forskellige typer - det vil sige kød fra kylling, kalkun, okse, svin, kalv og lam, og at du også giver hende forskellige slags fisk - både magre fisk og fede fisketyper. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at du bruger kød og fisk som pålæg på hendes brød. Velegnet pålæg er f.eks. leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden.

Hvis hun får kold frokost (altså rugbrød med forskellige pålæg) så vil det være godt, at hun får kød og fiskepålæg dagligt. Hvis hun får varm frokost behøver hun ikke få kød og fisk dagligt til frokost men gerne en gang ugentligt - og så bør I også spise kød og fisk om aftenen, hvor hun naturligt får samme mad som jer.

Mad som du laver udelukkende til hende bør tilsættes fedtstof og modermælkserstatning til hun er 1 år. I 9-12 måneders alderen kan hun begynde at få en lille smule komælk og kan dermed begynde at få lidt af jeres sovs om aftenen. Det er små mængder (50 ml)...

Flasken om formiddagen bør erstattes af et mellemmåltid og flasken om natten bør trappes ud. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Den kan være ...


Annonce

... med til at mætte hende lidt ekstra til natten og hjælpe jer til at komme ud af natflasken.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke have flaske først - mellemmåltidet erstatter flasken...

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas beregnet til børn fra 8 mdr. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Aften 17.30-18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad, samt mad i hånden. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød måske ca kl 19 - får herefter børstet tænder

Flaske og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og skal herefter sove uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Hvis hun vågner og søger flaske kl 04, så må I give hende lidt mælk, men trappe gradvist ud, så hun vænnes til ikke længere at have behov for mælk på det tidspunkt.

Med hensyn til spisetidspunkter, så vil det være rigtig godt, hvis I kan spise sammen og derfor forsøge at have samme spisetider... Det er godt for hende, hvis I kan sidde sammen ved bordet, så hun kan spejle sig i jer og det at spise, netop forbindes med at familien samles, hygger sig, snakker om dagen, nyder måltiderne sammen.

Hun har brug for mange små måltider dagen igennem - 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, så den "snacks" du ofte selv har lyst til, og hvor du kan se, at hun kikker efter dig - er måske der, hvor hun egentlig har brug for et mellemmåltid. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan tage lidt snacks sammen :) Hvis det er chokolade, bolsjer eller lignende, som I går og "snack´er" så kan i tilbyde hende lidt frugt, bær, brødskoper eller lignende alternativer...

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce