Brev:

Fødevareintolerance hos mor

---

Kære Helen.

Nu kan jeg altså ikke undvære dine gode råd længere - og er tilbage igen ;-)
Min søn er i mellemtiden blevet 3½ år, og jeg er gravid igen i 5 måned, hvilket jo er fantastisk efter 11 år i fertilitetsbehandling. Nok om det.

Jeg ville høre dig, om du mon har et råd til, hvordan jeg takler min egen fødevareintolerance i forhold til min søn. Jeg reagere utrolig meget på hvede - får udslæt med det samme, hvis jeg spiser det - selv i små mængder.
Min søn er desværre småtspisende og meget slank, tangerende det tynde (dog uden at min læge, finder det bekymrende). Han interesserer sig utrolig lidt for mad, spiser sjældent op (ikke engang, hvis han får en is) kan have hele dage, hvor han stort set intet spiser men til gengæld andre, hvor han spiser virkelig meget. Han er ikke kræsen, men bare ikke særlig interesseret i at spise, selvom vi virkelig prøver at hygge om maden herhjemme.

Det er vigtigt for mig og min mand at prøve at give ham et fornuftigt forhold til mad. Men hvordan håndterer man det, når man selv er madforskrækket og samtidig bange for, om ens søn spiser sundt og varieret nok?

Jeg er i tvivl, om man kan fortælle et barn i hans alder, at mor altså ikke kan tåle al mad ...- kan man risikere, at han så også bliver bange for at spise, for kan han nu tåle det?

Her er 2 situationer fra denne weekend, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre.
Fredag er vi til en skøn sommerfest i børnehaven. Min søn er virkelig ...

---

---

... glad - tager mig i hånden og følger mig op til et kæmpe kagebord. Tager to tallerkner - lægger tre forskellige kager på sin egen og spørger, hvad jeg vil have. Jeg svarer ham, at jeg bedre kan lide jordbær og beder ham give mig dem. Det gør han, men spørger, om jeg ikke også vil have en kage?

I går var vi alene hjemme, vi taler om aftensmad, og han fortæller, at han elsker fiskefilet. Det køber vi sammen, og jeg laver en med rasp til ham og en uden til mig selv. Han deler sin egen over og smiler så sødt og siger: "Mor skal vi dele min?" Jeg siger til ham, at jeg ikke er sulten, da jeg jo lige har spist min egen - han spørger, om jeg ikke bare vil have en lille bid, hvorefter han stikker den helt op i hovedet på mig. Jeg tager en mikrobid i frustration, fordi jeg er så ked af at afvise hans søde tilbud - og nu har jeg så dårlig mave.

Jeg føler, at jeg afviser min søn, når han er omsorgsfuld og vil dele - og samtidig mener jeg, at alle de her glutenfri fødevarer er noget møg, der skal undgås, med mindre man ikke kan tåle andet. Ind imellem får han naturligvis en bid af min mad. Herhjemme spiser vi alle 3 det samme, men spiser ikke brød. Det får han til gengæld næsten dagligt i børnehaven, og når vi er ude.

Men jeg kan og vil ikke undgå at være sammen med ham i situationer, hvor han spiser brød på en restaurant eller hos venner - og han skal også have lov at få en isvaffel, når det er sommer.

Håber som sagt, at du har en idé?
1000 tak

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---