Svar: Vil ikke tage flaske
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er ofte to grunde til, at barnet ikke vil acceptere en flaske:
- Det ene er sutteteknikken, det er anderledes at sutte på en flaske, end på et bryst og børn kan godt afvise flasken, fordi de ikke kan finde ud af teknikken og synes det virker forkert med flaskesutten i munden.
- Det andet er smagen af mælken. Selvom man laver modermælkserstatning, så det i sammensætning skal minde så meget om modermælk som muligt, så smager det anerledes - og nogle børn afviser flasken, fordi de ikke bryder sig om mælkesmagen.
I har forsøge med forskellige flaskesutter, og det er rigtig godt. Det kan være svært at finde en sut, som hun vil acceptere - og hvis hun bruger en narresut, kan det nogle gange være en idé at finde en flaskesut som i facon ligner den.
Nogle gange kan man også med fordel bruge en sut beregnet til f.eks. vælling eller til større børn, så flaskesutten har flere eller større huller, så mælken flyder lettere ud til barnet.
Du kan også købe en "elastisk flaskesut", som skulle minde lidt mere om brystet...
Hvis det er smagen af erstatning, som hun ikke bryder sig om, så kan du prøve at malke ud og give hende din mælk i flasken - så er smagen mælken hun kender, og hun skal kun koncentrere sig om at sutte...
Nogle gange kan man også prøve med kogt vand i flasken, evt. med lidt sukker - det kan give lidt idé om, hvorvidt det er smagen eller sutteteknikken, der spiller ind...
Der er også børn som bare foretrækker den ægte vare (brystet) og så må det være sådan, det kan man jo et eller andet sted ikke ...
... fortænke dem i. Og her har du naturligvis ret, at I takt med at hun bliver ældre, så vil hun godt kunne drikke af en kop og far vil derfor godt kunne give hende en kop med mme, hvis du ikke er hjemme en enkelt aften. Hun vil naturligt ikke kunne ligge og sutte sig i søvn, som hun vil kunne via bryst eller flaske, for at drikke af en kop kræver, at hun er vågen, men hun vil godt kunne få lidt lun mme i maven, som kan være med til at give lidt ro og far kan så efterfølgende lægge sig med hende, give hende ekstra nærhed, tæt fysisk kontakt osv. hvad hun nu har behov for.
Hun kan også i 6 måneders alderen tilbydes vælling i stedet for modermælkserstatning, hvis du ikke er hjemme en aften. Nogle børn kan godt lide vællingesmagen og accepterer derfor flasken - eller hun kan tilbydes lidt vælling af en kop. Vil hun hverken have modermælkserstatning eller vælling, så sker der ikke noget ved at far giver hende vand en aften, og du så ammer hende, når du er hjemme igen :)
Og så er der naturligvis også børn som pludselig accepterer flasken, når mor ikke er hjemme, og amning derfor er udelukket...
Du kan godt allerede nu forsøge at putte hende med en sut og en putteklud. Erstatte brystet med sutten og derefter putte hende fra dig med en klud - så sut og klud bliver en naturlig del af det at skulle sove. Og så hun har denne hos sig og kender det ritual, hvis hun i 6 måneders alderen så skal puttes af far en aften, fordi du ikke er der... Du kan på den måde godt forsøge at introducere små rutiner og ritualer nu, der kan hjælpe jer fremover.
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

