Brev:
Fra sutteflaske til amning
Kære Helen
Jeg skriver vedr. mine tvillinger: en dreng og en pige på 2 mdr. De kom til verden i uge 36+3 med en vægt på hhv. 2320 og 2550 ved et akut kejsersnit pga. svær svangerskabsforgiftning (HELLP).
Jeg havde dem hos mig de første par timer efter fødslen, hvor de lå på mit bryst. Efterfølgende blev jeg syg af svangerskabsforgiftningen og lå et døgn på intensiv, mens min kæreste var alene med børnene, hvilket var meget hårdt for ham. Jeg selv blev plejet af dygtige sygeplejersker og var hurtigt på benene og meget fokuseret på at få gang i amningen og på at støtte min kæreste og opmuntre ham og hjælpe ham igennem den krise han var i.
Da jeg blev genforenet med min kæreste og børnene kom der ret hurtigt gang i mælkeproduktionen og i amningen. De havde indtil da fået modermælkserstatning i bæger. Vi fortsatte med amning og supplerede med min udmalkede mælk i bæger. Da de ikke tog nok på og det at fodre med bæger var ret svært endte de med sonde. Efter 19 dages indlæggelse og flere fejlslagne forsøg på at trappe dem ud af sonden kom vi endelig hjem. På sygehuset blev vi anbefalet at trappe ud af sonden ved at halvere deres indtag gennem sonden og det var altså det, der mislykkedes et par gange, hvor vi så startede forfra og supplerede med fuld dosis. Samme dag, som sonden kom ud blev vi sendt hjem.
Sundhedsplejersken vejede dem 4 dage efter hjemkomst og da havde de ikke taget på. På sundhedsplejerskens anbefaling endte jeg med, at supplere amningen med min udmalkede mælk i sutteflaske.
Det har jeg nu gjort i fem uger og er godt frustreret. I følge sundhedsplejersken vil de blive selvregulerende og afvise flasken, når de har fået nok. Min søn kunne vi inden for den første uges tid reducere fra 70 til 40ml i flasken, da han afviste at tage mere. Min datter tager fortsat de 70ml og har kun en enkelt gang eller to afvist flasken. Min søn har nogle få gange siden vi begyndte at give ham 40 ml afvist at tage det hele. De er begge tilbage på deres vægtkurve og tager altså fint på. Deres behov er nu ca. 100 ml pr. gang, men vi har ikke øget suppleringen, så ...
... de tager selvfølgelig mere nu hos mig end før. De virker desuden til at trives, har fyldte bleer, melder sig selv, når de er sultne, mangler sutten el.lign. Vi kan få øjenkontakt med dem og langsomt giver de os også et smil i ny og næ.
Men det er selvfølgelig hårdt at køre et program, der hedder amning,
sutteflaske og udmalkning mellem 7 og 8 gange i døgnet.
Vi vejer dem ind i mellem på en babyvægt før og efter amning for at få en ide om, hvor meget de tager når de spiser hos mig. Vægten bekræfter, at de begge er blevet bedre til at spise hos mig. Hun tager mellem 25 og 80ml og han tager mellem 55 og helt op til 150ml. Men det har altså endnu ikke ført til at vi kan reducere yderligere i suppleringen.
Sundhedsplejersken har foreslået at jeg dropper udmalkningen og supplerer med modermælkserstatning for at springe en arbejdsgang over, men jeg føler det er forkert ikke at give dem min mælk, når nu den er der og jeg kan malke den ud. Og jeg er led og ked af sutteflasken og frygter at ødelægge min produktion, hvis jeg dropper udmalkningen. Min kæreste synes vi skal droppe amningen helt, men det føler jeg også er forkert. På en eller anden måde hænger tilknytningen og amningen sammen for mig og jeg har i forvejen haft rigtig svært ved at mærke tilknytningen og føler at det akutte kejsersnit besværliggjorde tilknytningen for mig. Jeg havde ønsket en naturlig fødsel og tror, at den proces en fødsel er ville have været vigtig for mig.
Hvor om alting er, så er jeg ked af det, og træt af situationen. Mit overskud svinder kraftigt ind og jeg mærker, at jeg bliver både vred og lidt misundelig på min kæreste, som jeg synes har meget lettere ved at knytte sig til dem og være der for dem. Og endelig er jeg er super sårbar overfor familiemedlemmers kommentarer til at jeg ikke for længst bare har droppet amningen.
Har du nogen forslag til en løsning eller andre kommentarer? Er det overhovedet realistisk, at de på sigt bliver i stand til at spise alt det de behøver hos mig?
Tak for en god brevkasse og gode bøger - jeg benytter begge dele flittigt.
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor