Annonce

Annonce

Svar: Hvordan lærer jeg ham at falde i søvn uden flaske


13. juni 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære J

Tak for dit brev og alle dine tanker omkring din lille dreng :)

Jeg tror ikke, at hans opvågninger skyldes behov for flaske - jeg tænker, at han lige nu vågner om aftenen, græder og er ked af det, fordi han gennemgår en stor udvikling. Netop med den alder han har nu, så begynder han at få farefornemmelse, - altså en oplevelse af at verden er stor og farlig, at der er modstand i hverdagen og tingene ikke altid er sjove, men kan være svære... Og det gør det svært for ham at koble fra, når han skal sove, ligesom det gør, at han har svært ved at sove sammenhængende, når han først sover.

Han drømmer ekstra meget lige nu, for alt skal bearbejdes, og det sker netop via drømme, så ofte når han vågner og græder og søger dig og flasken, så skyldes det udvikling og ekstra stor drømmeaktivitet - og her hjælper flasken ham så til ro. Ikke fordi han egentlig har behov for mælken og flasken som sådan, men fordi han har fået den rigtig længe, det er det mest trygge og genkendelige og derfor det, som giver ham den største ro...

Derfor tænker jeg, at det vil hjælpe jer, hvis du kan begynde at give ham et andet ritual, som på sigt kan erstatte flasken og den tryghed, som flasken er for ham. Så du får trappet ud af flasken og finder ham en nu ting, der kan være substitut...

Jeg tænker, at du skal gøre godnatgrøden til et fast putteritual for ham, og jeg tænker også, at du godt må prøve at putte ham lidt senere, end du gør lige nu. så han måske puttes kl 19.30-20... Godnatgrøden er med til at sikre, at han ikke søger flasken, fordi han reelt har brug for mælken, samtidig med at den giver en ro i maven, når han skal sove. Det vil sige at en aftenrutine kunne se således ud:

17.30-18: Aftensmad

Kommer herefter i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres evt. med lidt creme eller lignende.

Tilbydes en godnatgrød kl 19.30, vand eller letmælk af kop. Får børstet tænder og puttes så direkte derefter.

Det er rigtig fint med godnathistorien - du kan overveje, om han skal sidde på skødet og få læst historie eller han skal puttes i sin seng, og du så sidder og læser historie for ham. Nogle gange kan det en overgang være en god idé at han starter på dit skød og her måske får en kop med lidt lun mælk, imens du læser, og derefter putter du ham så over i sengen, hvor du læser videre - så han starter hos dig og i en overgang stadig får lidt mælk, men også oplever at komme i seng og skulle sove der.

Det er rigtig fint med nussekluden, den skal også bibeholdes. Og tanken er, at du stille og roligt skal sætte det nye ritual i stedet for ...


Annonce

... flasken. Så badet, godnatgrøden, puttekluden, godnathistorien osv. er fuldstændig som det plejer at være, flasken bliver til mælk af kop og derefter til noget der helt kan undværes - netop fordi alt andet er som det plejer...

Det er rigtig fint, at du ikke giver ham mælk om natten, men forsøger at trøste og berolige ham på anden vis - og det er helt naturligt, at det er dig, som trøster ham bedst, da det ofte er dig der putter ham og dig der er mest sammen med ham om aftenen, fordi far er på arbejde :) Det er igen genkendeligheden der giver ham mest ro.

Det kan være en god idé at tale dagen igennem med ham. Netop en snak om dagen kan hjælpe ham med at koble lidt fra og slippe dagen. Det er vigtigt, at han har brug sig selv motorisk, når han kommer i seng, så han kan slappe af i kroppen - det er her at badet kommer ind og det er ofte godt, hvis badet ligger ca 1 time før han puttes og netop afsluttes med lidt babymassage osv. Hvis han kan finde ro i kroppen, så kan han bedre ligge og lytte til det du læser eller fortæller ham - og hvor han lige nu finder roen ved at ligge og sutte på sin flaske, så skal han hjælpes til at finde roen på en ny måde.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En snak om dagen kan f.eks. være "da du stod op i morges fik du havregrød.. mmm det smager godt", "men så væltede mælken og den løb ud over bordet, sikke noget", "så kom du i vuggestue og legede med x og x", "så var du på legepladsen, men faldt - AV! Det gjorde ondt", "så fik du plaster på" og så kikker I på plasteret og mindes den episode. Så du på den måde får sat lidt ord på alt det som har været sjovt, dejligt, hyggeligt, svært, problemfyldt, er blevet løst... Så han netop hjælpes med at koble fra, så han bedre kan sove.

Nogle børn har glæde af at man sidder der, holder i hånden og bliver der de 10 minutter de har brug for, for at kunne lægge sig til at sove. Andre børn har glæde af at man tænder for en lille natlampe eller lignende, som danner små stjernebilleder i loftet eller som kan bevæge sig eller lignende, som han så kan ligge og kikke på. Der er også børn, som har brug for beroligende lyde, som de kan ligge og lytte til. Det er slet ikke sikkert, at dette er noget for jer eller jeres dreng, det er blot for at nævne, at der findes forskellige muligheder for at give ham et andet ritual, som kan erstatte hans flaske og den tryghed, som flasken giver ham :)

Og så er det, som du også gør, en god idé at skære gradvist ned i mængden af mælk, så han får mindre og mindre og til sidst så helt kan undvære :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce