Svar: Sove igennem - 8 mdr.
Kære Annette
Nu ved jeg jo at du har en lille pige som I begyndelsen af sit liv havde svært ved at tage mad nok til sig og det sidder naturligvis dybt i dig, at du skal sørge for at hun får mad nok. Det er helt naturligt og jeg kan sagtens forstå det.
Men når det er sagt, så må du tro på at Josephine faktisk nu spiser rigtig godt og trives og som du beskriver det, så bliver du nødt til at 'slippe' tanken om, hvorvidt hun nu får nok.
Det er naturligt at børn i hendes alder sover uroligt om natten. De kan karte rundt, så de simpelthen ligger helt modsat af hvordan de egentlig blev lagt, de kan smaske, små græde, klynke osv og kan faktisk se ud som om de er halvvågne; men ofte er det bare drømme og de kan godt finde roen igen. De finder roen enten ved at man nusser dem lidt, tager dem over til sig, eller simpelthen lader dem ...
... ligge.
Du skriver selv at hun ikke vågner og kræver sin flaske, men at du fornemmer hendes behov - prøv at lade være med at give hende den. Jeg ved godt at det er rigtig svært og måske er løsningen for jer i virkeligheden at du overbeviser dig selv om at hun allerede nu i week-enden kan blive lagt på eget værelse.
Det bliver meget mærkeligt for jer, men jeg tror faktisk at du skal prøve det og måske vil det så give sig selv. Hvis hun ligger på eget værelse vil du højst sandsynligt ikke reagere helt så hurtigt på hendes lyde om natten og hun vil selv finde roen. Bliver hun ked af det, så er der ingen tvivl om at Josephine nok skal græde så højt at du vil høre det!:o)
Jeg tror faktisk ikke du lærer hende at sove igennem først, men jeg tror det andet vil være løsningen for jer. Prøv i hvertfald at overveje det.
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

