Annonce

Annonce

Brev:

Puttefest


18. juni 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Puttefest

Kære Helen

Først tak for de råd og tips vi fik i forhold til balladen over grød! Det hjalp og man gror hurtigt fast i vaner, og nogle gange er det kun simple ændringer, der skal til! :-)

Min datter er lige blevet 1,5 år, og vi har nogle udfordringer i øjeblikket. Hun er uden tvivl i gang med det vildeste oprør (kun over for mig - hendes mor). Hun har sin egen mening om alt, og virker nogen gange til at ville være Rasmus Modsat overfor alle mine handlinger ;-) Før har jeg kunnet få hende til at samarbejde om alt, hvis jeg bare gjorde det til en leg, men den virker langt fra hver gang i øjeblikket. Det er så okay, for jeg vidste godt, at det her nok kom på et tidspunkt, og den skal vi nok klare... Det er putning, jeg er ved at få grå hår over, så vil gerne høre dine tanker og idéer til den del.

Først er jeg nødt til at fortælle, hvordan putning normalt foregår... Min datter og jeg er alene i alle hverdage, og vi har alle fået vores fulde nattesøvn siden hun var 3 mdr, hvis hun bare får lov at sove i nærheden af mig, så det er sådan, vi har indrettet os. Hun sover i sin egen seng i junior-str klods op af ...


Annonce

... min. Først putteritual og så i seng, hvor jeg ligger og holder hende i hånden, til hun falder søvn efter ca 10-20 min. Men det virker som om, at hun har taget oprøret med i seng?! Hun siger ja til at gå i seng (og komme i barnevognen) vil gerne putte, og er træt. Er altid kommet i seng imellem kl 19-19.30 (oftest 19.00 da hun for det meste ikke sover så længe til middag) Men så kegler hun bare rundt og gør alt for ikke at falde i søvn, og gør alt for at drille mig. Suk! Det tager nu ca 1-2 timer før hun giver op. I barnevognen til middag er hun også lidt usamarbejdsvillig, hvor hun ellers før bare lagde sig til at sove.

Så nu bruger jeg det meste af mine dyrebare aftner på det show, og man kunne selvfølgelig sige, at jeg jo bare kunne lade hende køre det show, uden jeg var til stede i rummet, men hun vil helt sikkert blive ked, hvis jeg går (og bestemt ikke blive i sengen) og har aldrig brudt mig om tanken om, at hun skal lægge sig til at sove i "dårlig stemning" og hun har jo aldrig været vant til at falde i søvn til natten alene...

Men hvad tænker du? Har du nogen gode ideer? :-)

Med venlig hilsen
Jannie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce