Svar: Meget urolig søvn - 3 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Du har helt ret i, at din datter lige nu befinder sig i en lidt urolig fase. I 3-4 måneders alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget, og det er sandsynligvis det, du nu begynder at mærke.
Din datter kan se længere nu, hun fornemmer rummet, hun er i på en helt anden måde, hun oplever langt mere end tidligere, følger mere bevidst med i, hvad der sker omkring hende, og hun suger til sig, alt hvad hun kan. Hun begynder at skelne mellem, om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmede - og nogle børn kan i denne alder godt begynde at græde, hvis bedste eller andre kikker for meget på dem eller forsøger at holde dem og snakke for meget til dem...
Motorisk sker der også rigtig meget. Hun kan holde sit hoved selv og kikke sig omkring, følger ting bevidst med øjnene. Hun begynder at iagttage sine hænder og deres bevægelser, hun støtter let på benene, når hun holdes i oprejst stilling. Hun bliver bedre og bedre til at ligge på maven, øver sig motorisk, sparker og bruger sine ben, slår ud med sine hænder, forsøger at trille...
Hendes store motoriske udvikling og hendes lyst til at opleve og mærke verden gør, at hun i denne alder kan have svært ved at sige fra og overgive sig til søvnen, når hun skal sove. Samtidig drømmer hun mere, alle oplevelser skal bearbejdes i drømme og derfor sover hun også mere uroligt, når hun sover. Det er også svært for hende at finde fysisk ro, det er svært at ligge stille og koble fra, når hun skal sove - og hun har brug for dine beroligende hænder, brug for at føle sig tryg og omsluttet, når hun skal sove - og også ofte for at komme videre i søvnen, hun har brug for din hjælp til at komme fra et søvnstadie til et andet...
Og ofte vil børn i denne alder også have så travlt med at opleve, at de har svært ved at koncentrere sig om at spise, eller sagt på en anden måde, så lader de sig meget let forstyrre, når de spiser. Du oplever sandsynligvis, at hun tager fat og dier, men slipper, kikker på dig, smiler til dig, tager fat og dier lidt igen, atter slipper og pludrer med dig, slipper og dier igen, slipper igen... Og det betyder, at man godt kan komme ind i en rytme, hvor barnet slatspiser, slatsover, slatspiser lidt hele tiden.. og det lyder lidt som om, at det måske er det, som er ved at ske hos jer...
Det er rigtig godt, at du fornemmer, at hun nu ...
... begynder at kunne sove en længere lur midt på dagen. Det må du meget gerne holde fast i og hjælpe hende med, så I holder fast i den rytme. Det er en god idé at man i 3-4 måneders alderen forsøger at hjælpebarnet til en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt og den ene lur må meget gerne være en længere lur - det vil sige en lur, der varer mere end 1.5 time...
Det vil også være rigtig godt, at du er opmærksom på at få fyldt hende ekstra op med mælk i løbet af dagen. Så hun ikke får lov til at "slatspise" - for det er en forudsætning for at kunne sove 3-4 timer uden mælk om natten, at hun har fået tilstrækkeligt om dagen. Derfor kan det nogle gange være en god idé, at du om dagen ammer hende af to omgange - f.eks. ammer hende, skifter hende og derefter ammer hende igen, og først der putter hende. Det kan nogle gange gøre, at hun så sover et lidt længere søvnstræk samtidig med, at hun får ekstra mælk indenbords... Har hun sovet en lang lur på 2-3 timer, vil hun naturligt være tørstig og have brug for mælk, når hun vågner, så vil det være fint, at du ammer hende der og herefter kan I så lege, pludre, tumle osv. og får hun så skal sove, så ammer du hende igen...
Det skal naturligvis også medtænkes, at hun kan være ved at være så fysisk stor, at hun har behov for at få sat din mælkeproduktion op - netop ved at die hyppigt, så øges din mælkemængde og det er her vigtigt, at du følger hendes behov :)
Du har tidligere nævnt, at du gerne ville trappe ud af bryst og erstatte med flaske hen af vejen, så jeres datter ville drikke flaske, når hun var 6 måneder.. Jeg ved ikke, hvordan det går med dette, men du kan naturligvis også overveje, om du vil begynde at erstatte en amning med en flaske nu. Modermælkserstatning kan mætte lidt mere end modermælk, så en flaske sen aften vil måske også kunne gøre en forskel hos jer og hjælpe jeres datter til at sove lidt mere sammenhængende først på natten... Flasken har også den fordel, at den kan gives af far, så du har mulighed for at gå tidligere i seng og få lidt sammenhængende nattesøvn, før jeres datter så vågner og har brug for mælk igen:) Og nogle gange kan det være lettere at få barnet til at tage flasken sen aften, fordi hun ofte vil spise sit måltid her mere eller mindre i søvne...:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer - og hvad I kan arbejde lidt videre med :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

