Annonce

Annonce

Svar: Projekt flaske og putteritual


23. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du kan prøve at give din datter lidt kogt vand, evt. med lidt sukker - det kan de fleste børn godt lide, og det kan give dig en idé om, hvorvidt det er smagen af mælken eller flasken, som hun protesterer imod. Hvis det er flasken, så må du forsøge dig med forskellige flasketyper, forskellige flaskesutter. Hvis det er smagen af mælk, så må du forsøge dig med forskellige typer erstatning - vælling anbefales dog først fra 6 måneder:)

Alternativet kan være at tilbyde hende modermælkserstatning af en kop, så hun får mælken på en anden måde og måske accepterer den, hvis du en dag ikke er hjemme. Og så har du naturligvis ret - ellers må du amme :)

Du må meget gerne nu forsøge at indføre et putteritual, hvor du ikke går med i seng, men det vil ofte være en god idé, hvis du ammer hende i værelset, hvor hun skal sove og ikke i stuen. Det vil sige, at du stadig kan gå i soveværelset med hende, men i stedet for at du lægger dig og ammer hende i din seng, så sidder du op og ammer hende siddende og lige før hun sover helt, så putter du hende over i sengen, hvor du ønsker, at hun skal sove.

Du kan med fordel svøbe hende eller putte hende i dynen - og amme hende imens hun er svøbt i sin dyne, så hun stadig føler sig omsluttet. Det vil hjælpe hende med at komme fra din favn og ned i sengen, og hun vil ikke føle skiftet fra din favn så tydeligt, som hvis hun ikke er svøbt.

Du skal ikke flytte hende fra dig, imens hun er vågen, men prøve at putte hende fra dig lige der, hvor hun næsten sover, men dog ikke sover helt. Gerne lige der, hvor du kan se, at hun har svært ved at holde sig vågen, hun kan næsten ...


Annonce

... ikke holde øjnene åbne, hendes vejrtrækning er dyb og rolig, hun er lige ved at falde i søvn - flyt hende fra dig, stille og roligt, stå ved hende, lad dine hænder hvile på hendes krop, så hun mærker tyngden og varmen fra dine hænder, vug hende stille, der hvor hun ligger, så du på den måde luller hende ind i søvnen.

Hvis hun vil acceptere en sut, så må du meget gerne erstatte brystet med en sut og evt. en putteklud, der dufter af dig, når du flytter hende fra din favn og ned, hvor hun skal sove. Hvis hun finder ro ved bestemte kærtegn, så skal du bruge disse, hvis du plejer at sige beroligende ord, synge en godnatsang eller lignende, så skal du gøre dette. Så alt er, som det plejer at være, eneste forskel er, at hun ikke længere falder i søvn i din seng eller i din favn, men der hvor du ønsker, at hun nu skal lære at sove :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle forældre kobler tremmesengen til dobbeltsengen. Fjerner den ene side af tremmerne og sætter sengen sammen. Vælger man denne løsning skal man naturligvis sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. At koble sengene, giver mulighed for at putte hende i egen seng, imens du stadig kan ligge tæt ved hende, berolige hende med dine hænder, nærhed, fysiske kontakt osv. og stille og roligt kan du så bevæge dig længere væk og øge den fysiske afstand mellem jer. Om natten kan du på samme måde berolige hende med dine hænder og nærhed, men hvor hun ikke behøver komme op i din favn, men i stedet stadig sover i egen seng - du er der bare tæt på, parat til at lade hende mærke, at du netop er der, så hun trygt kan sove videre, hvor hun er :)

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce